06/09-10
-
Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune effektiviserer med Fujitsu
Halsnæs Kommune satser nu på at effektivisere sagsstyringen og gøre information lettere tilgængelig for medarbejderne ved hjælp af Fujitsus digitale dokumenthåndtering - eDoc 4.0. Valget af Fujitsu sker efter en udbudsrunde.
"Nøgleordene for vores vedkommende er bedre sagsstyring, bedre overblik, sikker drift og bedre informationstilgængelighed", siger vicekommunaldirektør Finn Gaarskjær, Halsnæs Kommune.
Med det nye system får mange hundrede af medarbejdere i Halsnæs Kommune ét samlet system til håndtering af dokumenter, hvilket gør det muligt for Halsnæs Kommune at administrere mere effektivt.
"Dokumentstyringssystemet anses samlet set for at kunne bidrage til en mere sammenhængende og effektiv sagsbehandling i kommunens virksomheder. Dette ikke mindst til glæde for kommunens borgere, der også skal have glæde af de effektiviseringer i sagsbehandlingen, som det ny system vil give", siger Finn Gaarskjær.
"Det dagsordensystem, der er føjet til, giver mulighed for en mere digitaliseret arbejdsgang i den politiske sagsbehandling og en bedre integration af dagsordener og referater til kommunens hjemmeside", siger Finn Gaarskjær.
I første omgang bredes systemet ud til ca. 650 af kommunens brugere, men på længere sigt er det tanken, at endnu flere medarbejdere både administrationen og på kommunens institutioner skal have adgang til systemet. Halsnæs Kommune har i udbudsrunden lagt vægt på at finde et brugervenligt og fremtidssikret system, som understøtter kommunes arbejdsgange.
"I udvælgelsen af det nye system har Halsnæs Kommune lagt vægt på systemets opbygning, herunder hvorvidt der er tale om en brugervenlig og logisk brugerflade, om systemet tilbyder praktiske funktioner, som understøtter kommunens arbejdsgange, om der er integrationsmuligheder til fagsystemer mv.", siger Finn Gaarskjær.
Ifølge Christian Torp, markedsdirektør for dPublic, Fujitsus palette af løsninger for den offentlige sektor, bekræfter aftalen, at eDoc er markedets mest moderne og brugervenlige løsning. eDoc 4.0 er bygget direkte i Microsoft Sharepoint, hvilket gør det muligt at tilbyde en klassisk ESDH-løsning, som sømløst kan indpasses i en sammenhængende kommunikativ applikations-arkitektur. "Halsnæs Kommune får med aftalen det bedste grundlag på markedet for en moderne understøttelse af ESDH," siger Christian Torp.
Fujitsu er tilsvarende senest blevet valgt som ESDH-leverandør til Århus Kommune og Region Nordjylland. Halsnæs Kommune forventer at tage det nye eDoc 4.0 system i brug i foråret 2011.
For yderligere oplysninger kontakt:
Markedsdirektør Christian Torp, Fujitsu, 27 13 38 30
Vicekommunaldirektør, Finn Gaarskjær, Halsnæs Kommune, 47 78 40 05
Om Fujitsu Fujitsu er en førende leverandør af it-baserede forretningsløsninger til det globale marked. Med cirka 170.000 ansatte og kunder i mere end 70 lande, kombinerer Fujitsu et globalt korps af system- og serviceeksperter og lokalkendskab med meget pålidelige it- og kommunikationsprodukter og avanceret mikroelektronik for at skabe en merværdi for kunderne. Med hovedsæde i Tokyo, rapporterede Fujitsu Limited konsoliderede indtægter på 4,6 billioner yen (50 mia. US$) for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2010.
Fujitsu er pioner, når det drejer sig om at levere miljøvenlig teknologi og processer, og vi er medlem af the Climate Savers Computing Initiative and Green Grid Organizations. Virksomheden overholder de internationale standarder for social ansvarlighed og er med i FNs Global Compact Initiative. For mere information, se venligst: www.fujitsu.com og www.fujitsu.dk .
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er beliggende i Nordsjællands nordvestlige hjørne. Kommunen har godt 30.000 borgere. Der er ansat knap 3.000 medarbejdere i de 58 kommunale virksomheder. De største bysamfund er Frederiksværk og Hundested.
Relevant information
http://www.dk.ts.fujitsu.com
Firma
Fujitsu A/S
Lautrupbjerg 9
2750 Ballerup,
Danmark
+45 50 83 62 01
+45 50 83 62 01
http://www.fujitsu.dk