Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/09-10   -   Pressemeddelelse

Fujitsus LIFEBOOK T-serie til folk på farten

GPS er blot én af de mange features, der er rettet mod hyppigt rejsende, i de nye tablet-pc'ere fra LIFEBOOK T-serien.

Fujitsu har nu annonceret de ultimative notebooks til dem, som altid er på farten. Den nye tablet-pc LIFEBOOK T-serie er spækket med uundværlige features til alle frequent flyers. Én af dem er med valgfri indbygget GPS.

"De nye modeller er perfekte til brugeren, der altid er på farten, og som synes en lufthavnslounge, bilen, kundernes mødelokaler eller en tilfældig kaffebar føles hjemlig. Blandt andet fordi de nye modeller - LIFEBOOK T730, LIFEBOOK TH700 og LIFEBOOK T580 - har både valgfri GPS og indbygget 3G/UMTS, WLAN og Bluetooth for at sikre enestående forbindelse," siger produktmarketingchef Steen Grønbeck, Fujitsu.

Let, hurtig og fleksibel er nøgleordene, der bedst beskriver de nye 12.1-tommers Fujitsu LIFEBOOK T730 og TH700- modeller, der er designet specielt til folk på farten med brug for en ideel rejsemakker. LIFEBOOK T730 og TH700 vejer fra 1,8 kg, og kan derfor uden problemer være med overalt. De har de nyeste 2010 Intel® Core™-processorer og valgfri SSD-harddiske, der sikrer rigelig og ekstrem hurtig ydelse til selv de mest komplekse applikationer.

Vil man have endnu mindre at bære på, er LIFEBOOK T580 det ideelle valg. Den har en 10.1-tommers skærm og vejer kun 1,4 kg, men er, som sine storebrødre, spækket med features og designet til den mobile bruger, der vil have både kraft og fleksibilitet. LIFEBOOK T580 har større kapacitet, bedre hukommelse, flere opkoblingsmuligheder, en højere grad af sikkerhed og mere end dobbelt så stor processorkraft sammenlignet med andre nyligt introducerede konkurrerende tablets. LIFEBOOK T580 er Fujitsus billigste tablet-pc, og den nye og noget mindre udgave er både nem at arbejde med og have med under armen, og det giver LIFEBOOK-brugerne det bedste fra to verdener; komfort og mobilitet.

Fleksibiliteten er værd at fremhæve og kommer blandt andet til udtryk via den drejbare tablet-skærm, Windows® 7 multiple touch-teknologi, på LIFEBOOK T730 og LIFEBOOK TH700, samt en modulær bås, der kan indeholde et DVD-drev, et ekstra batteri, et Blu-ray Disc™-drev eller en ekstra harddisk. Selv med et enkelt batteri kan modellerne køre hele dagen. Det skyldes en udvidet batterilevetid og en række energibesparende foranstaltninger som en indbygget lysmåler, der automatisk justerer skærmens lysstyrke til lyset i arbejdsrummet.

Fleksibel på farten
Takket være det valgfri indbyggede bredbåndsmodul (3G/UMTS), er det næsten umuligt at miste kontakten på farten med de nye LIFEBOOK-modeller, der har downloadhastigheder på op til 7,2 Mbit/s, N-standard WLAN, og Bluetooth. Og selv i yderområder kan den mobile bruger nå hans eller hendes næste destination med den indbyggede GPS, der kan finde notebookens præcise placering overalt på jorden.

Den mobile bruger har også et behov for særlig sikkerhed, og de nye Fujitsu LIFEBOOK-tablet-pc'ere har derfor biometrisk login. LIFEBOOK T730 har også valgfri datakryptering via TPM (Trusted Platform Module). Til de nye systemer kan der desuden tegnes abonnement på Advanced Theft Protection, der gør det muligt at låse en stjålen eller tabt notebook på afstand og at slette data, hvis det er nødvendigt. Det gør det også lettere at finde bortkomne notebooks, da systemet kan hjælpe med at finde deres nuværende position.

LIFEBOOK T730 og TH700-modellerne kan allerede købes hos Fujitsus forhandlere, mens T580 kan bestilles fra 1. oktober, 2010. Priser varierer afhængigt af konfiguration.

lleder:
LIFEBOOK T730: http://mediaserver.ts.fujitsu.com/ms/go.cfm?folderid=12426&jumpfactor=6
LIFEBOOK TH700: http://mediaserver.ts.fujitsu.com/ms/go.cfm?folderid=12427&jumpfactor=6
LIFEBOOK T580: http://mediaserver.ts.fujitsu.com/ms/go.cfm?folderid=2782&jumpfactor=6

Tablet-pc'ere:
LIFEBOOK T730: http://ts.fujitsu.com/products/mobile/tablet_pcs/lifebook_t730.html
LIFEBOOK TH700: http://ts.fujitsu.com/products/mobile/tablet_pcs/lifebook_th700.html
LIFEBOOK T580: http://ts.fujitsu.com/products/mobile/tablet_pcs/lifebook_t580.html

Advanced Theft Protection: http://ts.fujitsu.com/adp

Om Fujitsu
Fujitsu er en førende leverandør af it-baserede forretningsløsninger til det globale marked. Med cirka 170.000 ansatte og kunder i mere end 70 lande, kombinerer Fujitsu et globalt korps af system- og serviceeksperter og lokalkendskab med meget pålidelige it- og kommunikationsprodukter og avanceret mikroelektronik for at skabe en merværdi for kunderne. Med hovedsæde i Tokyo, rapporterede Fujitsu Limited konsoliderede indtægter på 4,6 billioner yen (50 mia. US$) for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2010.

Fujitsu er pioner, når det drejer sig om at levere miljøvenlig teknologi og processer, og vi er medlem af the Climate Savers Computing Initiative and Green Grid Organizations. Virksomheden overholder de internationale standarder for social ansvarlighed og er med i FNs Global Compact Initiative.

For mere information, se venligst: www.fujitsu.com og www.fujitsu.dk.

Relevant information

http://www.dk.ts.fujitsu.com


Pressekontakt


Firma

Fujitsu A/S
Lautrupbjerg 9
2750 Ballerup, Danmark

  +45 50 83 62 01
  +45 50 83 62 01

http://www.fujitsu.dk

Modtag nyheder fra Fujitsu A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire