Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/01-11   -   Pressemeddelelse

Fujitsu moderniserer hele ESPRIMO og LIFEBOOK serien

Fujitsu har i dag offentliggjort en gennemgribende opdatering af alle deres ESPRIMO pc'ere og LIFEBOOK notebooks, samt tre helt nye ESPRIMO modeller og ni nye LIFEBOOK modeller. Fujitsu har med den nye generation nytænkt designet af desktops og bærbare enheder og har lagt fokus på tids- og omkostningsbesparende elementer i hele produktets livscyklus. De nye modeller bruger anden generation af Intels® Core™-processorfamilie med den nye 32nm Intel® mikroarkitektur, der leverer en imponerende forbedring af den energibesparende ydeevne. Den nye teknologi er netop i dag blevet offentliggjort på CES.

De nye ESPRIMO pc'ere og LIFEBOOK notebooks er de første, der indgår i Fujitsus nye koncept "true family". Konceptet indebærer væsentlige besparelser på vedligeholdelse, test og evaluering: Typisk skal virksomheder evaluere hver notebook- og pc-model for at sikre sig, at både hardware og software er kompatibel med deres forretning. Men i "true family" bruges der identiske hovedkomponenter i systemerne, inklusive bundkort, BIOS, strømforsyning og software images. For kunderne betyder det, at de kun behøver at teste en enkelt model for at se, om hele produktserien er kompatibel. Den første pc-produktlinje fra Fujitsu med dette koncept er de nye ESPRIMO P900 og ESPRIMO E900, men LIFEBOOK E751 og LIFEBOOK S751 deler også kernekomponenter.

Konceptet "true family" er en yderligere forbedring og naturlig udvidelse af Fujitsus eksisterende filosofi om kompatibilitet, der sikrer, at notebook-moduler som den modulære port til dvd-drev, harddisk nummer to, batteri nummer to og portreplikatoren frit kan flyttes mellem LIFEBOOK E751 og LIFEBOOK S751. Disse komponenter er også kompatible med modellerne fra 2010-generationen.

Nye ESPRIMO pc'ere er musestille
Når maskinen er slukket har Fujitsu allerede elimineret strømforbruget helt med sit 0-watt-pc koncept. Og nu er endnu en miljømæssig belastning fjernet fra 0-watt-modellerne i ESPRIMO serien: lyden. De nye ESPRIMO E900 og ESPRIMO P900 fås både i 0-watt og "Zero Noise" udgaver: det vil sige, at de er helt stille, når de ikke bliver brugt og ved almindeligt kontorbrug. Deres ekstremt lave støjniveau vil gøre de nye ESPRIMO pc'ere populære i ethvert kontormiljø.

Den tredje nye ESPRIMO er den lille Q900-model, der har to USB 3.0 interfaces, hvilket gør overførsler op til 12 gange hurtigere end med USB 2.0. Trods sin høje ydeevne er ESPRIMO Q900 - en kompakt mini pc - den mest energieffektive pc i rækken.

Nyt LIFEBOOK sortiment
Den nye LIFEBOOK serie introducerer flere designdetaljer, som for eksempel en 0-watt-strømforsyning, der slet ikke trækker strøm, når notebook'en er slukket, og et antibakterielt tastatur der forhindrer spredningen af bakterier mellem brugere. En anden ny egenskab, der findes i de fleste modeller, er muligheden for at oplade andre enheder som for eksempel mobiltelefoner via USB, selv når en LIFEBOOK er slukket.

"Vores nye pc- og notebook-modeller udnytter energien bedre og er mere kraftfulde end nogensinde før - og desktop-pc'erne er så stille, at du knap nok lægger mærke til, at de er der. Med vores nye family-koncept til både ESPRIMO og LIFEBOOK hjælper vi desuden organisationer til hurtigt at kunne tilføje opdaterede modeller til deres flåde af notebooks og pc'ere, fordi vi koncentrerer os om at bruge de samme kernekomponenter hen over hele serier af maskiner," siger produktmarketingchef Steen Grønbeck, Fujitsu.

Nye modeller ESPRIMO og LIFEBOOK
De tre nye ESPRIMO-modeller er:

· ESPRIMO Q900 mini-pc
· ESPRIMO E900 E85+ / E90+ / 0-Watt small form factor-pc
· ESPRIMO P900 E85+ / E90+ / 0-Watt microtower-pc

Der er ni nye modeller i LIFEBOOK-familien:
· LIFEBOOK T901, en 13,3-tommers tablet-pc

· LIFEBOOK P771, en letvægts 12,1-tommers notebook, der vejer 1,4 kg og har en processor, der kører på ultrasvag strømstyrke for at sikre længere batterilevetid

· LIFEBOOK S761, en 13,3-tommers ultrabærbar notebook

· LIFEBOOK E751, en 15,6-tommers desktoperstatning med høj ydeevne

· LIFEBOOK S751, en 14-tommers bærbar med høj ydeevne

· LIFEBOOK P701, en 1,5 kg letvægter med en skærm på 12,1-tommer

· LIFEBOOK NH751, en 17,3-tommers multimedia-notebook med Blu-ray Disc™-drev og dedikeret grafikkort

· LIFEBOOK AH531 og A531, 15,6-tommers notebooks med en lang række tilvalgsmuligheder, inklusive Blu-ray Disc™-drev, dedikeret grafikkort og indbygget 3G/UMTS-forbindelse

· LIFEBOOK LH531, en 14-tommers all-rounder

Fujitsus nye ESPRIMO og LIFEBOOK modeller kan bestilles fra den 3. januar 2011 og vil blive leveret fra 1. marts 2011.

Billeder og mere information
Billeder af de nye ESPRIMO-pc'ere vises her:
· ESPRIMO P900 : http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=25618
· ESPRIMO E900 : http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=25606
· ESPRIMO E900 : http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=25605
· ESPRIMO Q900 : http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=2831

Billeder af de nye LIFEBOOK-maskiner finder her:
· LIFEBOOK T901 : http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=17380
· LIFEBOOK P771 : http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=17376
· LIFEBOOK S761 : http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=17378
· LIFEBOOK E751 : http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=17373
· LIFEBOOK S751 : http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=17377
· LIFEBOOK P701 : http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=17370
· LIFEBOOK NH751: http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=1737117375
· LIFEBOOK AH531: http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=17372
· LIFEBOOK A531 : http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=1737317371
· LIFEBOOK LH531: http://mediaportal.ts.fujitsu.com/?r=17374

Mere information og flere tekniske detaljer kan fås her
http://www.ts.fujitsu.com/esprimo og http://www.ts.fujitsu.com/lifebook

Om Fujitsu
Fujitsu er en af verdens førende leverandører af it-baserede forretningsløsninger til det globale marked. Med cirka 170.000 ansatte i mere end 70 lande, heraf cirka 400 i Danmark, kombinerer Fujitsu et globalt korps af system- og serviceeksperter og lokalkendskab med meget pålidelige it- og kommunikationsprodukter og avanceret mikroelektronik for at skabe en merværdi for kunderne.

Fujitsu Limited er japansk ejet og havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2010, en konsolideret omsætning på 50 mia. US$. I Danmark var omsætningen i samme periode 1 mia. kr. DKK.

Relevant information

http://www.dk.ts.fujitsu.com


Pressekontakt


Firma

Fujitsu A/S
Lautrupbjerg 9
2750 Ballerup, Danmark

  +45 50 83 62 01
  +45 50 83 62 01

http://www.fujitsu.dk

Modtag nyheder fra Fujitsu A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater