03/03-11
-
Pressemeddelelse
Fujitsu præsenterer verdens første helt trådløse skærm på CeBIT
Prisvindende teknologisk gennembrud gør kabler til skærmen overflødige.
Fujitsu fremviser en fungerende prototype på verdens første totalt trådløse pc-skærm på CeBIT 2011, der finder sted i Hannover fra den 1. til den 5. marts. De kommercielle skærme med den banebrydende teknologi, SUPA (Smart Universal Power Access), vil blive sat i produktion i løbet af det næste års tid.
Fujitsus prototype bruger trådløs strømteknologi udviklet af Fraunhofer Institut og deres partnere i et tysk forskningsprojekt. Skærmen er let at bære, helt uden kabler og den første, der modtager både strøm og signal trådløst. Teknologien baner vejen for 'park and play'-computerbrug, hvor skærme blot skal stilles på et skrivebord eller et hot-spot på et konferencebord for at virke.
De trådløse 22-tommers skærme fra Fujitsu bruger SUPA (Smart Universal Power Antenna)-teknologi, der overfører strøm via magnetisk induktion fra antenner, der kan bygges ind i skriveborde eller paneler på kontoret. Antennen rettes mod et bestemt punkt, eller hot-spot, og er helt sikker på samme måde som induktion i køkkenet eller opladeren til den elektriske tandbørste er det. Skærmen får sine billeder via trådløs USB fra computeren, der kan stå op til 10 meter væk.
"Vi planlægger at introducere de første modeller med trådløs strømforsyning til vores serie af LED-skærme i løbet af det næste års tid. Dette er endnu en teknologisk innovation fra Fujitsu, der følger i hælene på vores 0-watts-skærme og pc'ere. Den grafiske kvalitet vil være helt som de traditionelle skærme - vi gør blot kabler overflødige," siger produktmarketingchef Steen Grønbeck, Fujitsu.
Pris og tilgængelighed for de helt trådløse skærme fra Fujitsu er stadig under udarbejdelse og vil blive offentliggjort ved produktlanceringen.
Besøgende pål CeBIT vil kunne finde de trådløse skærme på Fujitsus stand i sektionen Dealers Only (sal 15, stand F15).
Om Fujitsu
Fujitsu er en af verdens førende leverandører af it-baserede forretningsløsninger til det globale marked. Med cirka 170.000 ansatte i mere end 70 lande, heraf cirka 400 i Danmark, kombinerer Fujitsu et globalt korps af system- og serviceeksperter og lokalkendskab med meget pålidelige it- og kommunikationsprodukter og avanceret mikroelektronik for at skabe en merværdi for kunderne.
Fujitsu Limited er japansk ejet og havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2010, en konsolideret omsætning på 50 mia. US$. I Danmark var omsætningen i samme periode 1 mia. kr. DKK.
Relevant information
http://www.dk.ts.fujitsu.com
Firma
Fujitsu A/S
Lautrupbjerg 9
2750 Ballerup,
Danmark
+45 50 83 62 01
+45 50 83 62 01
http://www.fujitsu.dk