24/01-12
-
Pressemeddelelse
Ny tynd klient giver nem adgang til serverbaseret it med store besparelser
Alsidig tynd klient reducerer de samlede omkostninger til desktop-computere med op til 80 procent.
Fujitsu præsenterer nu den tynde klient FUTRO A300, som giver virksomheder nem adgang til serverbaseret it. Klienten henvender sig især til virksomheder, som er tiltrukket af de økonomiske fordele ved at skifte til tynde klienter. Den nye alsidige Fujitsu-klient leverer nemlig et overbevisende tilbud om besparelser på op til 80 procent sammenlignet med almindelige desktop computere.
Fujitsu FUTRO A300, som er designet til nem og enkel udrulning, giver tungtvejende grunde til at ændre it-miljøet. Ved at gå fra desktop computere til Fujitsu FUTRO A300-tynde klienter kan virksomheder i alle størrelser skære i omkostningerne til hardware og få fordel af generelle besparelser til vedligeholdelse og strømforbrug. Fujitsu FUTRO A300 er også velegnet til virksomheder, som planlægger et skift til en virtuel desktop-infrastruktur (VDI).
Fujitsu tilbyder en fuldautomatisk udrulning og nem administration af FUTRO A300 takket være fuld support fra den effektive Scout Enterprise management-softwareløsning. Fordi FUTRO A300 muliggør enkel og hurtig integrering i den eksisterende netværksinfrastruktur, giver det en betydelig fordel for virksomheder, som gerne vil udnytte tynde klienter men mangler medarbejdere eller teknisk ekspertise til at gøre det.
Fujitsu FUTRO A300 er opbygget af førsteklasses komponenter uden bevægelige dele, som sikrer lang, problemfri levetid og er skabt til høj ydelse og høj produktivitet. Den tynde klient giver hurtig ydeevne, en DVI-I port til brug af dobbelte monitorer og understøtter state-of-the-art operativsystemer til tynde klienter inklusive eLux® RL og Windows® Embedded Compact 7. Strømbesparende komponenter på højt niveau betyder, at Fujitsu FUTRO A300 bruger 60 procent mindre strøm end en almindelig computer. Det betyder omkostningsbesparelser og mulighed for et mere miljøvenligt arbejdsmiljø.
Det kompakte design gør, at Fujitsu FUTRO A300 kan monteres bag skærmen, og det giver mere skrivebordsplads. Den støjsvage drift betyder også, at den tynde klient bidrager til et mere behageligt arbejdsmiljø.
"Vi ved, at mange virksomheder ønsker at udnytte de mange fordele ved serverbaseret it men mangler ressourcerne eller ekspertisen til at gøre det. Med den nye generation, som den tynde klient Fujitsu FUTRO A300 repræsenterer, gør vi det enklere og mere omkostningseffektivt end nogensinde at foretage dette skift," siger produktchef René von Staffeldt Beck, Fujitsu.
Fujitsu opkøbte for nylig UniCon Software GmbH, som fremstiller det bredt anvendte eLux® RL-operativsystem til tynde klienter og SCOUT Enterprise management-softwareløsning, og det understreger Fujitsus engagement i tynde klienter. Klaus Strassner, der er direktør for UniCon siger: "I cloud computing-tidsalderen er det bevist, at tynde klienter er den ideelle frontend til virtuelle desktops, og Fujitsu FUTRO A300 er et stærkt og driftsikkert apparat. Når klienten kombineres med Scout Enterprise management softwareløsningen og eLux® RL, repræsenterer det et skridt op til et nyt niveau for serverbaseret it."
Relevant information
http://www.dk.ts.fujitsu.com
Firma
Fujitsu A/S
Lautrupbjerg 9
2750 Ballerup,
Danmark
+45 50 83 62 01
+45 50 83 62 01
http://www.fujitsu.dk