06/02-12
-
Pressemeddelelse
Kommunemonopolet er brudt - Fujitsu tager store markedsandele
Mange kommuner har netop valgt ny it-leverandør på løn- og økonomisystemer. Senest har Faaborg-Midtfyn, Skive og Ballerup kommuner valgt Fujitsu, og det betyder, at Fujitsu nu har en markedsandel på 30 procent.
Fujitsu er nu i samarbejde med Silkeborg Data den næststørste leverandør af løn- og økonomisystemer til kommuner og regioner med en markedsandel på 30 procent. Og denne position er opnået, fordi løsningerne omkring løn og økonomi er specialiseret til netop kommunernes behov.
"Vi står med en produktportefølje på den mest moderne platform. Vi har helliget os Microsoft Dynamics, og vi følger med på de nyeste releases på området. På ESDH og BI-områderne er vi i samme situation. Vi er i dag specialiserede og kompetente på det kommunale og regionale område, vores produkter omfatter helt behovsspecifik funktionalitet, og vores konsulenter er efterspurgte sparringspartnere. Derudover er vi særdeles åbne og imødekommende overfor samarbejde med andre it-leverandører i kommunalt regi for at skabe sammenhængende løsninger uanset leverandørforhold. Og det er derfor, vi nu oplever, at kommunerne svarer igen med at købe vores løsninger," siger markedsdirektør Christian Torp, Fujitsu.
Til dato har Fujitsu leveret 59 implementeringer af de økonomiløsninger, som nu er så populære blandt de danske kommuner, og alle de 59 implementeringer er leveret til aftalt tid og til aftalt budget.
"Det er desværre lidt af et særsyn, at store it-løsninger i dag bliver leveret til aftalt tid og budget. Sådan bør det ikke være. Vi kan aldrig forudsige, hvad der sker i komplicerede projekter, men vi arbejder meget grundigt med projektplanlægningen og kommunikation med kunderne, dette sammen med nogle med brancheerfarne og kompetente medarbejdere, er nogle af de vigtigste redskaber til at nå i mål til tiden og inden for budgetrammen," siger markedsdirektør Christian Torp, Fujitsu.
"For nylig var 15 kommuner i udbud på økonomi- og lønsystem, og Fujitsu valgte at byde på de otte kommuner, fordi vi ikke vil gå på kompromis med at kunne levere til tiden og til den aftalte økonomi. Blandt de 15 kommuner var én eksisterende Fujitsu-kunde, og ud af de otte kommuner har vi nu vundet tre, Ballerup som den eksisterende kunde samt Skive og Faaborg/Midtfyn som nye kunder. Det er vi meget stolte over," siger markedsdirektør Christian Torp, Fujitsu.
Disse aftaler er blot tre ud af flere, som Fujitsu netop har indgået med danske kommuner. Nyborg og Egedal kommuner har også indgået aftaler med Fujitsu om lignende systemer inden for de sidste par måneder.
"Det, der tidligere blev opfattet som et monopol på området, er nu beviseligt brudt. Danske kommuner har nu et reelt alternativ, og det kan kun være til gavn for kommunerne, at der findes flere leverandører," siger markedsdirektør Christian Torp, Fujitsu.
Relevant information
http://www.dk.ts.fujitsu.com
Firma
Fujitsu A/S
Lautrupbjerg 9
2750 Ballerup,
Danmark
+45 50 83 62 01
+45 50 83 62 01
http://www.fujitsu.dk