Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/07-14   -   Pressemeddelelse

Fujitsu lancerer nyt datacenter til mellemstore virksomheder

- Den nye generation af Cluster-in-a-box fra Fujitsu er et fleksibelt integreret system , der kan tages i brug på under en time som et lille, men altid højt tilgængeligt data center.

- Den hurtige og sikre vej til virksomhedskontinuitet og effektiv drift opnås med harmonisering af allerede integrerede, opdaterede komponenter.

Med en minimal investering af penge og tid kan Fujitsu nu beskytte vigtige data og forretningskritiske ydelser for mellemstore virksomheder i Danmark. Den komplette nye generation af Cluster-in-a-box, som er bygget på den nyeste generation af FUJITSU Server PRIMERGY-teknologi og Microsoft Windows Server 2012 R2, tilbyder en samlet løsning, der er risikofri, tilgængelig, nem at konfigurere og klar til brug.

Når det kommer til høj tilgængelighed i informationsteknologi-projekter frygter kunderne ofte, at løsningen er for kompliceret, for dyr, tager for meget tid fra andre vigtige ting eller er for besværlig at arbejde med, især for mindre projekter. Af den grund er mellemstore organisationer med store beregnings- og lagringsbehov ofte på udkig efter en forenklet, men alligevel sikker og integreret it-infrastruktur. Ideelt set bør den desuden være smidig at implementere og drifte, samtidig med, at den leverer fordelene ved virtualisering. Fujitsus Cluster-in-a-box opfylder netop disse behov - det er en kombination af to servere, delte storage og netværkskomponenter i ét kompakt kabinet, der også omfatter virtualisering, hvis man ønsker dette. Systemet kan desuden køre ved normale daglige temperaturer uden behov for et kølingsmiljø.

Fujitsus Cluster-in-a-box er baseret enten på FUJITSU PRIMERGY BX400 blade-servere eller FUJITSU PRIMERGY CX420 pladsbesparende servere. Begge systemer tilbyder et stabilt og fremtidssikret grundlag for højt tilgængelige infrastruktur-miljøer og er udstyret med Intel Xeon-processorer. Operativsystemerne, Microsoft Windows Server 2012R2E Datacenter eller Microsoft Windows Server 2012R Standard, er præ-installeret på serverne i clusteret.

Cluster-in-a-box har en enkelt ordrekode for hele den foruddefinerede konfiguration. Alternativt kan f.eks. CPU, hukommelse og diske, alle bestilles individuelt via en enkel systemkonfigurations-proces. Valget er frit når det kommer til udgaver af operativsystem og netværksforbindelser. Ved FUJITSU Server PRIMERGY BX400 kan der vælges mellem stand-alone eller monteret i rack.

Fujitsus Cluster-in-a-box kan desuden bruges som en Windows NAS lagerenhed. Takket være den nye disk-udvidelse med Fujitsu ETERNUS JX60 kan den samlede lagerkapacitet udvides til 72 eller endda 140 diske.

Citat

Tobias Gottschalk, Category Manager - Server, Fujitsu Danmark
"Med Cluster-in-a-box er summen af delene større end de enkelte dele, og Fujitsu garanterer, at de er kompatible. Dette lille, men komplette datacenter er et integreret system klar til brug, der passer perfekt til de behov, som mellemstore organisationer har. Man tænder den og bruger et par minutter med konfigurationsguiden, og systemet er oppe at køre på mindre end en time. Med de nye skræddersyede valgmuligheder og dens evne til samtidig at fungere som højt tilgængelig Windows NAS storage for andre enheder, er Cluster-in-a-box et unikt tilbud til markedet."

Pris og tilgængelighed
Cluster-in-a-box fra Fujitsu er tilgængelig globalt og kan købes direkte hos Fujitsu eller via distributionspartnere. Priser og specifikationer afhænger af konfiguration og land.

Om Fujitsu
Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Omkring 162.000 Fujitsu medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2014, en konsolideret omsætning på 46 mia. US$.

Pressekontakt

Tobias Gottschalk
Category Manager - Server, Storage & WPS
  27 13 35 08

Firma

Fujitsu A/S
Lautrupbjerg 9
2750 Ballerup, Danmark

  +45 50 83 62 01
  +45 50 83 62 01

http://www.fujitsu.dk

Modtag nyheder fra Fujitsu A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater