Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/01-11   -   Pressemeddelelse

Det skal være nemmere at være virksomhed i Danmark

Lige nu sætter en stor fællesoffentlig kampagne fokus på digital selvbetjening på Virk.dk

Det skal være nemmere at være virksomhed i Danmark
Syv myndigheder er gået sammen i en kampagne for at få endnu flere virksomheder til at klare deres indberetninger og kommunikation med det offentlige digitalt. Budskabet er, at der er både masser af tid og bøvl at spare, hvis man benytter sig af de mange digitale selvbetjeningsløsninger, der er samlet på Virk.dk. Samtidig lægger kampagnen op til dialog ved at stille målgruppen spørgsmålet "Hvor gør det mest ondt?" i forhold til administration af deres virksomhed.

En fælles indgang
Mange virksomheder kender ikke til mulighederne for digital indberetning på Virk.dk, der er virksomhedernes fælles indgang til det offentlige. Portalen, som har mere end 1.300 forskellige indberetninger, giver bl.a. virksomhederne mulighed for at indberette moms, anmode om refusion af sygedagpenge og indsende deres årsrapporter.
Se mere på Virk.dk.

Sparer tid
Fordelene ved at indberette digitalt på Virk.dk er, at:

- spare tid på at rekvirere, udfylde og afsende papirblanketter.
- minimere administrationstiden hos myndigheden og dermed få sin sag hurtigere behandlet.
- spare penge på postforsendelsen.
- brugeren kun skal logge ind på én portal for at indberette til flere forskellige myndigheder.
- det er nemt og hurtigt at få overblik og finde den relevante indberetning.

At der er tid at spare, understreger en ny undersøgelse, der viser, at virksomhederne kan spare op til den halve tid ved digital indberetning, når de søger om refusion af syge- og barselsdagpenge med NemRefusion på Virk.dk.
Hvor gør det ondt?

Partnerne bag kampagnen ønsker at indbyde virksomhederne til dialog om, hvordan det kan blive nemmere at drive virksomhed i Danmark. Mange virksomheder oplever administration som bøvlet og bureaukratisk med stramme regulativer. På kampagnesitet Virk.dk/nemmere kan virksomhederne fortælle, hvor det gør mest ondt, og komme med idéer til, hvordan det kan gøres nemmere. Partnerne bag kampagnen vil bl.a. bruge tilbagemeldingerne fremadrettet til at forbedre indberetningerne på Virk.dk.

Se mere på Virk.dk/nemmere.

Partnerne bag kampagnen og kampagneløsningerne
- ATP - Barsel.dk
- DanID - de digitale signaturløsninger
- Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - Regnskab 2.0
- NemRefusion - refusion af syge- og barselsdagpenge
- SKAT - momsindberetning
- Økonomistyrelsen - digital postkasse
- Center for Virk.dk - portalen Virk.dk

Relevant information

http://www.furesoe.dk


Pressekontakt


Firma

Furesø Kommune
Rådhustorvet 2
3520 Farum, Danmark

  7235 4000

http://www.furesoe.dk

Modtag nyheder fra Furesø Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater