Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/10-09   -   Pressemeddelelse

Ny og anderledes barselsgave

Barselspakken - en gave
til mor og barn

Hygge, stimulans, afslapning, massage samt god kontakt mellem mor og barn. Alt dette og meget mere indeholder Barselspakken, der er en ny gaveidé til den nybagte mor og hendes barn fra fysicon.dk.

Tiden efter en fødsel er en vigtig tid for både mor og barn. Enhver nybagt mor vil gerne give sit lille barn den bedste start på livet med kærlig omsorg og tryghed. Men moderens velvære er også vigtig. Jo mere afslappet og i god form hun føler sig, jo mere overskud og energi har hun til at nyde samværet med sit barn.
Med en Barselspakke fra fysicon.dk giver du en gave, der indeholder produkter, der både stimulerer barnets motorik og sanser, samt produkter der sætter fokus på moderens genoptræning, afspænding og velvære.

Barselspakken indeholder:

- Øvelsesprogram og bold til genoptræning efter graviditet og fødsel. Bolden gør træningen lidt sjovere og kan senere bruges til leg og stimulation af det lidt større barn.

- CD med rolig musik og guide til afspænding af hele kroppen.

- Olie til spædbarnsmassage samt illustreret pjece med let tilgængelig instruktion.

- Pjecen Lege på maven Sove på ryggen, som giver gode råd og ideer til stimulation af det spæde barn.

- Balje i god kvalitet samt økologisk, ubehandlet badesalt - ingredienserne til et afslappende fodbad til moderen.

Barselspakken koster 350 kroner. Der er mulighed for at købe andre produkter som supplement til pakken. Ligeledes kan der lægges lidt personligt i pakken, fx. nybagte boller, gavekort til børnepasning, legetøj, bøger og andet.

Kvinderne bag fysicon.dk
Hanne Nielsen og Mette Have Haugsted er begge uddannede fysioterapeuter og har mange års erfaring inden for faget - både med børn, som undervisere og som formidlere. Ved siden af deres respektive fuldtidsjob har de med en blanding af nordjysk stædighed og københavnsk gå-på-mod gennem de sidste tre år udviklet fysicon.dk.
De to kvinder har researchet grundigt, inden de har udviklet eller håndplukket deres produkter. Det betyder, at fysicon.dk leverer produkter af høj faglig kvalitet, som sætter fokus på den vigtige tid efter fødslen for mor og barn.

Relevant information

http://www.fysicon.dk


Pressekontakt


Firma

fysicon
Gormsgade 5
8260 Viby J, Danmark

  61315893

http://fysicon.dk

Modtag nyheder fra fysicon på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire