Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/03-08   -   Pressemeddelelse

Dansk Cleantech-selskab vinder pris for årets Solcelleanlæg i Sverige

Gaia Solar A/S som er Skandinaviens førende selskab indenfor bygningsintegration af solcellesystemer har udviklet, produceret og installeret solcelle-anlægget på Lunds Universitet, der netop er kåret som vinder af "Årets Solcelleanlæg" i Sverige - 2008.

Anlægget der er opsat på Ekologihuset ved Lunds Universitet, blev før påske tildelt det svenske SolEl programpris for årets solcelleanlæg i Sverige. Bygningerne ved Lunds Universitet er ejet af Akademiske Hus, som er bygherre på projektet.

Med et samlet areal på 767 m² er anlægget på Ekologihuset et af Nordens største solcelleanlæg. Den årlige energiproduktion er på ca. 70.000 KWh per år, hvilket modsvarer elforbruget hos ca. 20 danske parcelhuse. SolEl programmet er Sveriges nationale udviklingsprogram for solcellesystemer og medfinansieres af energimyndighederne samt det svenske erhvervsliv.

Anlægget blev kåret som vinder i hård konkurrence med 20 andre solcelleinstallationer i Sverige. I sin begrundelse for valget af Ekologihuset fremhæver juryen, at Akademiska Hus i samarbejde med Gaia Solar elegant har demonstreret, hvordan solceller kan anvendes på forskellige måder, samt at anlægget er godt gennemtænkt, både hvad angår de tekniske løsninger, visuel udformning samt æstetik. Yderligere motiveres valget af anlægget i Lund med, at man med en så stor fysisk størrelse formår at anvende solceller til flere funktioner herunder som solafskærmning, der mindske bygningens kølebehov. Endelig kombinerer anlægget et ønske om at maksimere elproduktionen, samtidig med at solcelleteknologien vises frem på facaden. Med sin placering på universitetsområdet ved Lunds tekniske skole nær innovationsparken IDEON, eksponeres anlægget dagligt for studerende, forskere og andre miljø-/ og teknologi interesserede personer.

Sales and R&D manager i Gaia Solar, Dennis Aarø, udtaler: "I starten var vi begejstret over blot at være blandt de nominerede, og glæden blev selvfølgelig ikke mindre af, at den svenske pris gik til et dansk selskab. Selv om anlægget bare er ét af mange referenceprojekter som Gaia Solar har udført gennem de sidste 12 år, hører solcelleløsningen i Ekologihuset i Lund til vores hidtil mest komplekse og udfordrende opgave, og derfor er vi naturligvis ekstremt stolte over den prestige og anerkendelse, der ligger i kåringen."

For yderligere information venligst kontakt:

Dennis Aarø, Sales and R&D manager
36 77 79 76
da@gaiasolar.dk

Michael Stadi, CEO
36 77 79 76
ms@gaiasolar.dk

Håkan Sjöström, Ejendomsadministrator
+46 311341hakan.sjostrom@akademiskahus.se

Gaia Solar A/S er Skandinaviens størsteselskab indenfor bygningsintegrerede solcellepaneler, der producerer elektricitet. Med mere end 300 afsluttede projekter siden 1996, er selskabet førende i Norden inden for bygningsintegration af komplette solcelle systemer - BIPV (Building Integrated PhotoVoltaic).
Gaia Solar A/S er etdansk selskab, der sidenstiftelsen i 1996 haropbygget en position som det førendecleantechsel-skab i Skandinavien inden for bygningsintegration af solcellesystemer.Gaia Solar udvikler, producerer og installererkomplette solcelleanlæg af højeste kvalitet, specialtilpasset og skræddersyettil kundernes individuelle behov for miljøoptimal ydelse, funktion og æstetiskarkitektur.

Relevant information

http://www.gaiasolar.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Gaia Solar A/S
Hammerholmen 9-13
2650 Hvidovre, Danmark

  +45 36 77 79 76
  +45 50 98 02 13

http://www.gaiasolar.dk

Modtag nyheder fra Gaia Solar A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater