Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/08-10   -   Pressemeddelelse

Børsen udnævner Gaia Solar til Vækst Gazelle

Dagbladet Børsen har netop udnævnt Gaia Solar som gazelle virksomhed. Dagbladet Børsen har siden 1995 hvert år identificeret Danmarks vækstelite, betegnet som "Gazeller". Begrebet vækst gazelle er blevet en del af det danske sprog, hvor gazellen er blevet et synonym for virksomheder i vækst.

Udvælgelsen af gazellerne foretages af Greens Analyseinstitut, og kriterierne er objektive og bygger på data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Status som gazelle virksomhed sker på baggrund affølgende definition: En virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Michael Stadi, direktør i Gaia Solar udtaler; "Vi er i sagens natur meget stolte over udnævnelsen. Den er udtryk for et langt sejt træk fra hele organisationen, og betegnelsen giver os blod på tanden til at fortsætte vores solide vækst. Selv om bygge- og anlægsbranchen pt. har meget vanskelige vilkår, arbejder vi konstant med fokus på innovation og på opbygning af nye forretningsområder, så vi kan fastholde vores markedslederskab".

Med udnævnelse til vækst gazelle, er Gaia Solar således blevet medlem af en lille eksklusiv flok af støt voksende virksomheder.

Fakta om Gaia Solar
Gaia Solar A/S er et dansk selskab, der siden stiftelsen i 1996 har opbygget en position som det førende cleantech selskab i Skandinavien indenfor bygningsintegration af solcellesystemer. Gaia Solar udvikler, producerer og installerer komplette solcelleanlæg, specialtilpasset og skræddersyet til kundernes individuelle behov for miljøoptimal ydelse, funktion og æstetisk arkitektur. Selskabet har siden stiftelsen i 1996, designet, produceret og installeret mere end 300 projekter.

Relevant information

http://www.gaiasolar.dk


Pressekontakt


Firma

Gaia Solar A/S
Hammerholmen 9-13
2650 Hvidovre, Danmark

  +45 36 77 79 76
  +45 50 98 02 13

http://www.gaiasolar.dk

Modtag nyheder fra Gaia Solar A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire