22/03-13 - Pressemeddelelse

Regeringens nye solcelleudspil bremser lokale vækstinitiativer

Over natten har et nyt udspil fra forligsparterne bag solcelleloven fra november 2012 stoppet opsætning af "mark-anlæg" i Danmark. Under dække af at beskytte landbrugsjord, fjerner man endnu engang konkrete vækstmuligheder i danske lokalsamfund og som følge heraf muligheden for at skabe nye arbejdspladser.

Gaia Solar-forhandler Rasmus Vemmelund fra Givskud El Forretning, der sidste år blev kåret som årets forhandler på grund af sin professionalisme og sin evne til hurtigt at tilpasse sig ændrede markedsvilkår, er forundret. "Der er naturligvis ingen, der kan være fortaler for, at alle Danmarks marker skal overdækkes med solcelleanlæg. Men vi har nu engang mange grunde i de mindre lokalsamfund, der ikke anvendes til hverken jordbrug, erhvervsvirksomhed eller noget som helst andet. Ved at sætte solcelleanlæg på disse grunde vil de igen komme til nytte, blive en del af produktionsapparatet, og derved bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i områder, der længe har været vant til nedgang. Om 40 år når anlægget er udtjent, kan det nedtages og grunden står uberørt tilbage, sandsynligvis med en forstærket infrastruktur, i en forstærket og mere optimistisk verden."

Danmark har et stort antal nedlagte industrigrunde, der ligger øde hen, og tilmed i områder hvor investeringslysten i mange år har været lav - grunde der er ideelle til solceller. For det første er el-nettet i industriområderne typisk ret "stærkt", således at man har mulighed for at aftage strømmen fra solcelleanlæggene i nærliggende transformerstationer og for det andet er der typisk et højt strømforbrug i dagtimerne i disse områder, fra de tilbageværende industrivirksomheder.

Med regeringens udspil lukker man ukritisk af for alle solcelleanlæg på jorden, uanset om de placeres på mark eller grund. Hvis ønsket var at forhindre opdeling af store anlæg i flere 400 kW-anlæg, kunne man jo have valgt den nærliggende løsning, at forbyde opsætning af flere anlæg på en matrikel. En anden løsning kunne også være at gøre prisen af den solgte strøm afhængig af om man befinder sig i by- eller landzone og om grunden er en industrigrund eller en mark. Og den progressive minister ville måske vælge at se på, om der anvendes europæiske eller asiatiske produkter og om der er tale om integrerede eller påsatte anlæg. På den måde ville man, med hjælp fra private investorer, både fremme lokale og europæiske arbejdspladser samt få langt flere æstetiske løsninger.

Slutteligt forundres Rasmus Vemmelund over den måde, solcelleindustrien efter hans opfattelse bliver behandlet på. "Der er jo mange lokale håndværksmestre og mindre erhvervsdrivende, der har brugt oceaner af tid og ressourcer på noget der dybest set er spildt. Endnu værre er det for de folk, der er i gang med at opsætte anlæg og har fået materialer hjem! Sidstnævnte lider højst sandsynligt store tab, med tab af arbejdspladser til følge. Vi har i det private mange investorer med både lysten, evnen og midlerne til at bidrage til en grønnere verden. Men det skal give mening, og man skal ikke tro at pengene ukritisk investeres i ufornuftige projekter. Det har aldrig været sådan, og det bliver heller aldrig sådan."

Fremtidens solcelleprojekter vil nu blive opsat på tagene, selvom det i nogle tilfælde ville have været smartere at realisere disse på forurenet eller uopdyrket land.