09/10-12
-
Pressemeddelelse
Måske Europas første Galleri-App til iPhone 5
- Med galleriets indtog på mobilen udvides rammerne for, hvordan kunst kan udstilles, mens gæsternes besøg på galleriet forlænges før, under og efter, sådan lyder udmelding fra en af Københavns unge og innovative galleriejere.
- Vi er ét af de første gallerier i Europa, hvis ikke det første, der har fået en Galleri App, og det ligger i det hele taget ret godt i tråd med filosofien bag galleriet. Vi bestræber os på at være innovative på så mange fronter som muligt og er det altså nu også på den digitale front', lyder der fra Christoffer Egelund, der er manden bag Galleri Christoffer Egelund i Bredgade.
App'en blev godkendt af AppStore for få uger siden og der er allerede masser af positive reaktioner fra kunder, kunstinteresserede og kunstnere. Kvaliteten og brugervenligheden er i top, og det er blevet bemærket.
Digital satsning
- Responsen har været god, og når først vores kunder finder ud af, at man kan dele billederne fra App'en via Twitter, Facebook, SMS og email, læse blogindlæg, blive inspireret mens man er på farten, og modtage invitationer til nye udstillinger. Vi får forhåbentligt skabt et dynamisk community, der vil være med til at flytte kunsten og galleriverdenen i en ny retning..
Det er det, som Galleri Christoffer Egelund altid har handlet om. At udfordre det etablerede kunstmiljø og komme med alternativer til de eksisterende normer. Det er hele selvforståelsen bag galleriet, der har satset digitalt for at nå ud til kunderne i øjenhøjde og præsentere dem for skandinavisk og international nutidskunst af høj kvalitet.
- Det er vigtigt at tingene ikke står i stampe og at vi hele tiden bestræber os på at udvikle os og udfordre både os selv og vores omgivelser. Vi håber, at vores kunder og kunstinteresserede tager godt imod vores nye Galleri App, som i en vis forstand virker som et virtuelt udstillingsrum', forklarer Christoffer Egelund.
Find inspiration til dit næste galleribesøg
Den nye App har rigtig mange spændende features og menuen indeholder: ARTISTS, EXHIBITIONS, BLOG, INVITES og INFO.
Under ARTISTS bliver kunstnerne præsenteret med biografier og værker, som brugerne kan dele med andre via Twitter, Facebook, SMS og email.
EXHIBITIONS skaber overblik over galleriets aktuelle, planlagte og tidligere udstillinger.
For hvert udstilling er det muligt at læse om temaet og se fotos af de præsenterede værker og installation views.
BLOG og INVITES giver adgang til galleriets nyhedsbreve, blogindlæg samt invitationer til kommende events. Applikationen opdateres automatisk, så de nyeste indlæg altid bliver vist først.
INFO-delen indeholder alle praktiske informationer og oversigter. Her findes en præsentation af galleriets lokaler og fra App'en kan man ringe og skrive til galleriet. Ligeledes kan man få direkte adgang til galleriets Facebook-profil, hvor man kan skrive kommentarer og tilkendegive "˜likes'.
Integrationen af flere medier skaber synlighed og let adgang til galleriets . Og endelig kan man også få vist sin aktuelle placering i forholdt til galleriet, via GPS-funktionen.
App'en er gratis og kan hentes her:
https://itunes.apple.com/dk/app/galleri-christoffer-egelund/id558797506?l=da&mt=8&ls=1
Fakta:
Galleri Christoffer Egelund er et ungt og banebrydende dansk galleri. Siden 2005 har galleriet, fra adressen i Bredgade 75, satset på at vise ung skandinavisk og international nutidskunst af høj kvalitet.
Christoffer Egelund fortæller, at der i de 300 m2 højloftede udstillingslokaler er en eksperimentel dagsorden, der konstant udfordrer grænserne gennem udstillinger med fotos, malerier, skulpturer, installationer, performance og video - der tilsammen skaber et unikt og avanceret kunstnerisk udtryk.
Mange af galleriets udstillinger omfatter unge lovende kunstnere, som dog allerede har været vist i vigtige samlinger, biennaler, kunstmesser og på kunstmuseer og gallerier over hele verden.
Galleriet på mobilen:
Galleri app'en er designet og udviklet af Mobile Identity. De horisontale og vertikale menuer skydes let fra side til side med et fingerstrøg og skaber et stilrent design, der matcher galleriets profil og udtryk.
App'en har fået seks stjerner af det danske anmeldersite alle danskeapps.dk og er desuden nomineret til Danish App Award 2012.
Relevant information
https://itunes.apple.com/dk/app/galleri-chris
Firma
Galleri Christoffer Egelund
Bredgade 75
1260 København K,
Danmark
33 93 92 00
26 27 28 71
http://www.gce.nu