Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/05-14   -   Pressemeddelelse

Lars Ahlstrand på Flintholm - Nordiske himmelstrøg



Det er oplagt at bruge lørdag den 24. maj til at komme lidt væk fra alfarvej og nyde forsommeren på Flintholm. Oplev en Ahlstrand med en helt ny side af palettens ungdommelige efterår, med inspiration, hentet fra de nordiske himmelstrøg. Fernisering med musik og tale lørd. d. 24. maj kl. 13-17, hvor Lars Ahlstrand vil være til stede.

Det er med stor glæde, at jeg kan byde velkommen til maleren
Lars Ahlstrand. Han udstillede for første gang på Galleri Flintholm i
2004 og siden hen i 2006. Nu - 10 år efter - har jeg besluttet at
gentage succesen.

Fernisering med musik og tale
Lørdag den 24. maj
Klokken 13.00-17.00.

Kl. 15.00 bliver der slået på glasset med et kort indlæg af kunsthistoriker
Lise-Lotte Blom, mag.art., som har fulgt Lars Ahlstrand og skrevet flere interessante bøger om kunstneren. Benyt jer af, at det er muligt at hilse på kunstneren selv!

Nordiske himmelstrøg
Udstillingen på Flintholm viser en Ahlstrand med en helt ny side af palettens ungdommelige efterår. Med inspiration, hentet fra de nordiske himmelstrøg, spilles efterårets vekslende kontrastfarver ud mod hinanden. Som set igennem en prismes vifte af modsætningsfyldte farverigdom veksler farvetonerne mellem dybe indigo grønne og dyb violette; holdt i efterårets tuschmørke af forsigtige men varme jordfarver. Ind imellem den velkendte Ahlstrandske grundtegning, opstår der en mosaik af elementer og flader med en himmels blåhvide lys, der sætter intimiteten over styr.

Om maleren
Maleren Lars Ahlstrand er født 1958. Lars Ahlstrand debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling, København i 1975 og har siden udstillet på talrige udstillinger i ind - og udland. Kunstneren har periodevis opholdt sig i Indien, men i de sidste par år har Lars Ahlstrand især ladet den nordiske verden komme til orde i sine billeder. Billederne har fin balance til en moderne og enkel udtryksform, som vi finder i nordisk kunst, design og arkitektur.

Åbningstider i udstillingsperioden
Fernisering lørdag den 24. maj. 13-17. Udstillingens sidste dag er søndag den 29. juni. Åbent tors. 13-17, lø.-sø. 12-16 i udstillingsperioden. Gratis entre på ferniseringsdagen. (Entre 20 kr.)

Pressekontakt


Firma

Galleri Flintholm v/Litten Gervang
Færgevej 16
Svendborg, Danmark

  22808913
  22808913

www.galleriflintholm.dk

Modtag nyheder fra Galleri Flintholm på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater