29/05-15
-
Pressemeddelelse
Foredrags-aften med Annette Wier på Galleri Flintholm
Se udstillingen "SPIRE" og hør foredraget "Jeg har lært at leve af livet". Tanker om bevægelse og det at blive bevæget. FOREDRAG PÅ GALLERI FLINTHOLM med den udstillingsaktuelle kunstner Annette Wier. TORSDAG DEN 11. JUNI KL: 17-19.
Læg vejen forbi det smukke Galleri Flintholm torsdag aften.
I tilknytning til udstillingen 'SPIRE' giver Annette Wier foredraget: "JEG HAR LÆRT AT LEVE AF LIVET" - TANKER OM BEVÆGELSEN OG DET AT BLIVE BEVÆGET. Foredraget afholdes torsdag den 11. juni 2015 klokken 17-19. Foredraget varer ca. 1½ time. Entré 100 kr. pr. person som betales ved indgangen, forfriskning inkluderet. Tilmelding via e-mail besked til lg@galleriflintholm.dk.
Foredraget inspirerer til god ledelse i danske virksomhederKlaus H. Ostenfeld, fhv. koncernchef for COWI, udtaler:
"Foredraget er meget inspirerende og vidner om stor og bred indsigt og refleksion om mange af livets mere komplicerede forhold og relationer mellem mennesker. Jeg synes Annette Wier på et fremragende passioneret, men uhøjtideligt plan, der vidnede om dyb selvoplevet - måske filosofisk? - indsigt, også demonstrerede motiverende relationer, også til børn med brug af høj grad af kreativitet. Jeg ser mange elementer i hendes tilgang til relationer, der minder om de forhold der forekommer i ledelse. Jeg håber at Annette Wier får energi til at give det foredrag også for andre kredse. Det fortjener det"
Foredraget er en beskrivelse af verden set gennem Annette Wiers øjneAnnette Wier er kunstner, ordmager og evig studerende. Dette foredrag er en beskrivelse af verden set gennem Annette Wiers øjne. Hun fortæller om det at leve som kunstner og bevare sin nysgerrighed. I sin udforskning af menneskets behov for bevægelse filosoferer hun over emner som opmærksomhed, tillid, fordomme og sætter det i et perspektiv vi alle kan følge. Hun beskriver de spirer, der lige så langsomt bliver til kunstværker. Hun har krydset så forskellige discipliner som astrofysik, filosofi og videnskab i sin søgen efter at forstå og udtrykke de større sammenhænge mellem årsag og virkning i det menneskelige sind. Det er alle disse tanker, der er grundlaget for Annette Wiers billeder. Vi præsenteres for temaer som balance og det at gøre livet levende. Foredraget er en nysgerrig vandren og undersøgelse af det at være menneske, suppleret med fotos af Annette Wiers malerier, tegninger og skulpturer gennem de sidste år. Specielt vil hun fokusere på sin nuværende udstilling "SPIRE" på Galleri Flintholm. Annette Wier bevæger sig frit mellem Kunsten, Filosofien og livet som helhed og kommer med sit bud på en måde at betragte verden på og at søge lykken.
Pressekontakt
Litten Gervang
Grundlægger og indehaver
+45 22 80 89 13