Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/07-16   -   Pressemeddelelse

Gymnasieelever indtager Gammel Estrup

Elever på Paderup Gymnasium kan efter sommerferien se frem til undervisning i historiske omgivelser, når timerne i historie rykkes ud på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Elevernes indtog på den gamle herregård skal ende ud i et tættere samarbejde mellem gymnasium og museum.

Når det kommende skoleår snart sætter ind på Paderup Gymnasium, bliver det vante klasselokale skiftet ud med Gammel Estrups rigt udsmykkede sale og gemakker i historieundervisningen for en række 2.g klasser. På Paderup Gymnasium glæder man sig over det nye tiltag, som skal bringe eleverne i øjenhøjde med museet.

"Når eleverne kommer ud på museet, bliver undervisningen mere autentisk og konkret, og kombinationen af gymnasiets teoretiske tilgang til historieundervisningen og museets formidling af historiske genstande, bygninger og kulturmiljøer skaber bedre læring for eleverne ", siger gymnasielærer Tina Damkjær Maimburg, som ser frem til at slippe sine elever løs på en af Danmarks bedst bevarede renæssanceherregårde. "Positive erfaringer fra tidligere, korte forløb for vores elever på Gammel Estrup har givet os blod på tanden til at flytte større dele af historieundervisningen ud på museet efter sommerferien", forklarer Tina og tilføjer samtidig, at elevernes motivation erfaringsmæssigt stiger, når turen går til det nærtliggende Gammel Estrup.

Et friskt pust til museet
Udsigterne til de mange unge mennesker i museets udstillinger fryder også på Gammel Estrup, hvor man ser frem til at slå dørene op for de mange elever.

"Det er af afgørende vigtighed for museet, at de unge kommer på øjenhøjde med deres egen lokale kulturarv på Gammel Estrup. Det er vigtigt at vi gør de unge opmærksom på de gevinster, der er at hente i museet som lokal vidensressource og kulturelt fyrtårn. Samtidig er de mange unge mennesker en gevinst for os i form af et mere levende museum, der er åbent og vedkommende for alle aldersgrupper ", udtaler Helle Ingerslev Kristensen og forklarer at historieundervisningen på museet er en del af et samarbejdsprojekt mellem flere museer og gymnasier som har til formål at skabe bidrag til gymnasieundervisningen såvel som museumsformidlingen gennem et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem de to institutioner. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og løber indtil årets udgang.

"Det er vores erfaring, at gymnasieelever, lærere og museumsfolk kan lære rigtig meget af hinanden, og vi ser elevernes indtog på Gammel Estrup som en gevinst for os alle - og helt sikkert som et friskt pust på museet", afslutter Helle med et smil.

Billeder


Pressekontakt

Marie Elkjær
Museumsinspektør
  +45 86 48 30 01

Firma

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning, Danmark

  +45 87 95 07 03

http://www.gammelestrup.dk/

Modtag nyheder fra Gammel Estrup - Herregårdsmuseet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater