17/10-16   -   Pressemeddelelse

Vigtig kulturarv i fare. Gammel Estrup - Herregårdsmuseet står til at miste 25% af de statslige bevillinger

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet på det nordlige Djursland er et af de museer, der står for skud, når de midlertidige statslige bevillinger til museerne bortfalder med udgangen af 2016. Gammel Estrup - Herregårdsmuseet er særligt hårdt ramt, da museet i forvejen ikke modtager megen offentlig støtte.

Der er bekymring at spore hos museumsdirektør Britta Andersen, der gennem de seneste 16 år har stået i spidsen for Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. For selvom museet er vant til at klare sig for få midler, så ser det sort ud, hvis de 800.000 kr, som museet gennem de seneste knap otte år har modtaget som midlertidige bevillinger fra staten, bortfalder.

"Gammel Estrup - Herregårdsmuseet har igennem de senere år arbejdet på at lave et professionelt museum med høj faglighed og moderne formidling. En indsats som er lykkedes, og som også honoreres gennem Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering, hvor museet får topkarakterer. Forudsætningen er, at vi har været dygtige til at hente private midler fra fonde og sponsorer, og det er faktisk sådan, at vi får hver offentlig krone til at blive til fire. Det er vi stolte af, men det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har haft rygstøtte fra staten", forklarer museumsdirektøren, der frygter, at en vigtig del af kulturarven, vil gå tabt, hvis museets beskedne statslige tilskud nu beskæres.

Kulturarv i udkanten
De danske herregårde udgør en vigtig del af danskernes historie. De store godser ligger spredt ud over landet og repræsenterer 800 års historie med herremænd og bønder, herskab og tjenestefolk, godsejere og landarbejdere. En historie, som alle danskere på den ene eller anden måde er en del af.

"Gammel Estrup ligger der, hvor Gammel Estrup altid har ligget - jo faktisk siden 1340. Museet har til huse i hovedbygningen, som udover at være vores udstillingslokale også er vores største genstand.
Museet kan ikke flyttes andre steder hen. Og det skal det heller ikke. Det giver bedst mening for os at være på landet. Det er her, historien udgår fra.
Og så giver det os mulighed for at formidle historie til en befolkning, der ikke ellers har stor mulighed for at møde kulturen", siger Britta Andersen og forklarer, at Gammel Estrup - Herregårdsmuseet ligger i Norddjurs Kommune, hvor uddannelsesniveauet generelt er lavere, arbejdsløsheden højere og afstanden mellem kulturinstitutionerne længere end i de store byer.

"Det vil derfor være ekstremt ærgerligt at bremse Gammel Estrup - Herregårdsmuseets positive udvikling. Udover at det vil ødelægge en god forretning, der skaber vækst i regionen, vil det begrænse kulturudbuddet på landet og bidrage endnu mere til den tendens, vi oplever for tiden, hvor forskellen på land og by bliver større", afslutter hun.

International førerposition i fare
Udover at bibringe kulturarv til et bredt publikum, huser Gammel Estrup - Herregårdsmuseet også det nationale forskningscenter Dansk Center for Herregårdsforskning. Centeret repræsenterer en professionel national forskningsenhed, og har derudover for nylig indtaget en central position i den internationale herregårdsforskning.

"Forskningscenteret har udklækket en række ph.d.'er, udgivet mange bøger og artikler af høj faglig kvalitet, og så blev centeret i 2015 medstifter og tovholder på det nye europæiske forskernetværk European Network for Country House and Estate Research, der arbejder med herregårdshistorien på europæisk plan. Vi er meget glade og beærede over, at vi er blevet fundet gode nok til at lede sådan et vigtigt netværk, men det er derfor også ekstra ærgerligt, hvis vi på grund af økonomiske udfordringer ikke kan fortsætte arbejdet", siger Britta Andersen

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet har et statstilskud på 2,3 mio.
Derudover har museet siden 2009 modtaget en yderligere bevilling på 800.000 kr. årligt. Det er denne bevilling, der står til at bortfalde med udgangen af 2016. Museet er siden år 2000 vokset fra at være et mindre museum med tre ansatte til en moderne kulturinstitution med ca. 15 årsværk, internationalt anerkendt forskningscenter, udstillinger, aktiviteter og formidlingsprojekter. Museet har siden 2000 rejst omkring 100 mio. fra private fonde til indsamling og bevaring, formidling og forskning og været et vigtigt kulturelt fyrtårn på Djursland såvel som i resten af landet.