Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/01-17   -   Pressemeddelelse

Gammel Estrup åbner for en sæson præget af kulturbyåret 2017

Efter en måneds vinterhi slår Gammel Estrup - Herregårdsmuseet dørene op for publikum den 1. februar. Udover de faste udstillinger og aktiviteter i løbet af året har museet en række arrangementer på tapetet som en del af Aarhus2017 under temaet Herregårdene og Europa.

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet skyder for alvor kulturbyåret i gang med en 1700-talsfestival. Festivalen påbegyndes med et storstilet 1700-talsmarked i weekenden 17.-18. juni.

"Her vækker vi historien til live, og publikum tages med på en rejse til en tid med ekstravagante selskaber, store silkekjoler og pudrede parykker. Borggården forvandles til en af 1700-tallets hektiske markedspladser, hvor bønderne sælger deres varer, og gøglerne underholder med hæsblæsende ildshows. Man kan også opleve smede, børstenbindere, pileflettere og andre håndværkere i arbejde, og man kan smage helstegt pattegris og nyde den særlige overgærede øl i kroen. Man oplever tydeligt herregårdenes internationale forbindelser, når udenlandske adelsfolk blander sig med musikere, kunstnere og håndværkere fra hele Europa", siger museumsinspektør Marie Kirstine Elkjær og fortæller, at museet i forbindelse med markedet åbner en særudstilling af møbler og genstande fra museets samling, som repræsenterer herregårdens europæiske forbindelser.

For herregårdsnørderne
Udover 1700-talsfestivalen står Gammel Estrup - Herregårdsmuseet bag en række andre arrangementer, der fortæller om herregårdene og Europa.
Blandt andet inviterer museet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning til en række guidede busture og rejser i løbet af året til slotte og herregårde fra Vestjylland til Nordtyskland. Hvis man vil på opdagelse på egen hånd, så lanceres der i foråret en hjemmeside, som kortlægger og fortæller historien om alle de midtjyske herregårde. Og for de meget interesserede afholder Dansk Center for Herregårdsforskning en international konference på Gammel Estrup i september, hvor danske og udenlandske forskere belyser herregårdenes europæiske forbindelser.

Man kan få en forsmag på arrangementerne på Gammel Estrup - Herregårdsmuseets stand ved Norddjurs Kommunes åbning af Kulturbyåret på Torvet i Grenaa den 28. januar kl 12-16.30.

En del af museets Kulturby-arrangementer er støttet af henholdsvis Aarhus2017, Region Midtjylland og CAC Fonden.

Billeder


Pressekontakt

Marie Elkjær
Museumsinspektør
  +45 86 48 30 01

Firma

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning, Danmark

  +45 87 95 07 03

http://www.gammelestrup.dk/

Modtag nyheder fra Gammel Estrup - Herregårdsmuseet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater