Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/04-11   -   Pressemeddelelse

Klippe-klistre som i 1700-tallet

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet finder saks og papir frem i påskeferien og går 300 år tilbage i tiden, hvor decoupage var højeste mode, når man skulle indrette sin herregård. Prøv selv kræfter med decoupage og dekorer æsker med 1700-tals motiver fra Gammel Estrup.

Museumsformidler Stine Lucia Rasmussen beretter om museets særlige tilgang til decoupage: "I Gallerigangen på herregårdens 1. sal kan man ved selvsyn se, hvordan decoupage blev brugt som udsmykningsform. Væggene er her udsmykket med mange fantasifulde motiver fra 1700-tallet. På den tid kunne man købe bøger med motiver og så selv lime dem op på sin væg og efterfølgende lakere motiverne. På den måde fik man et flot tapet!"

I påsken kan man møde grevinden, som vil hjælpe gæsterne med at mestre decoupagens mange facetter. Motiverne er hentet fra det righoldige billedmateriale, der gemmer sig rundt på den gamle herregård på paneler og malerier. Prøv f.eks. selv at sammensætte motiver med enten den joviale nar, den bombastiske elefant eller måske en yndig sommerfugl fra Gallerigangen.

Hvis maven begynder at rumle, så besøg husjomfruen i Herregårdskøkkenet, hvor hun har tændt op i det store støbejernskomfur. I anledning af påsken, bager hun sine specielle æggebrød, og mon ikke også, der er noget sødt til ganen?

De forskellige påskeferieaktiviteter på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet finder sted 16.-25. april kl. 10-15.30. Når grevinden ikke selv indtager Gammel Estrups sale, kan man selv dekorere æsker i Folkestuen. Der er fri adgang for børn under 18 år til Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, mens det koster 10 kr. at lave sin egen 1700-tals æske.

Relevant information

http://www.gammelestrup.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning, Danmark

  +45 87 95 07 03

http://www.gammelestrup.dk/

Modtag nyheder fra Gammel Estrup - Herregårdsmuseet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire