Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/08-11   -   Pressemeddelelse

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet byder alle drengerøve velkommen, når der er fokus på våben og krig i uge 32

Vær med når de historiske kanoner bliver affyret og hør historier om våben, krig og duelkultur i 16- og 1700-tallet, når Gammel Estrup - Herregårdsmuseet inviterer til drengerøvs-uge på herregården i den sidste uge af skolernes sommerferie.

"Rigtig mange af vores besøgende er kvinder, så nu havde vi lyst til at gøre noget for drengene. Der knytter sig så mange spændende historier til herregårdene om våben og krig, og så er det jo altid fedt at høre et ordentligt brag, når man fyrer kanonen af", siger Peter Hesselbjerg, museumsformidler på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.

Gammel Estrup har adskillige gamle geværer, kårder og kanoner i samlingen, og en del af dem kan man se i uge 32. Her vil museets formidlere fortælle om våben- og duelkultur i 16- og 1700-tallet, og man kan opleve kanonerne blive affyret i haven - blandt andet museets egen lille saluteringskanon.

"Det var kram, man producerede dengang. Man havde godt nok på et tidspunkt et problem med, at kanonerne revnede, men det fik Christian den fjerde ordnet ved at vedtage en lov, der sagde, at ham, der havde lavet kanonen, skulle sidde på den, første gang den skulle skydes af.

Så gjorde man sig nok lidt ekstra umage", griner Peter Hesselbjerg, og supplerer med at kanonen kan give et ordentligt brag på trods af dens lidt beskedne ydre.


Der er tema om våben og krig på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet i alle hverdage i uge 32. Kl 13 og 15 bliver der fortalt om kanoner og museets egen kanon bliver affyret. Kl 12 og 14 bliver der fortalt om våben og duelkultur på herregården, og man kan se forskellige våben. Det er gratis at være med, når entreen til museet er betalt. Entre til museet er 85 kr. Børn under 18 år er gratis. Billetten gælder også til nabomuseet Dansk Landbrugsmuseum.

Yderligere information om våben, krig og øvrige sommeraktiviteter kan findes på www.gammelestrup.dk eller ved henvendelse til museet på 8648 3001 eller post(AT)gammelestrup.dk.

Relevant information

http://www.gammelestrup.dk/


Pressekontakt


Firma

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning, Danmark

  +45 87 95 07 03

http://www.gammelestrup.dk/

Modtag nyheder fra Gammel Estrup - Herregårdsmuseet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater