23/02-12 - Pressemeddelelse

Hør om livet på godserne i 1700-tallet

Under titlen Gods, guld og grønne skove? fortæller fire forskere om livet, som det formede sig for både fæstebønder og herremænd på de danske godser i 1700-tallet.

Herskab eller fæstebonde? Tjenestepige eller sognepræst? Herregården var på godt og ondt centrum for livet på landet i 1700-tallet, og i årtierne efter 1660 pålagde den nyetablerede enevælde herregårdene flere og flere samfundsopgaver.

"Herregårdene var faktisk de største arbejdspladser og det juridiske, sociale og økonomiske centrum i lokalområdet. Herregårdene blev på mange måder statsmagtens forlængede arm i lokalmiljøerne, og det medførte blandt andet en stigende grad af binding til hovedgården og lokalsamfundet for fæstebønder og husmænd i 1700-tallet", fortæller Pernille Roholt, faglig sekretær ved Dansk Center for Herregårdsforskning.

Fra 1733 blev denne binding ligefrem lovfæstet gennem stavnsbåndets indførelse. Godsejeren havde gennem sine beføjelser magten over sine fæstebønder og husmænd på godt og ondt, men han var samtidig sine undersåtters garant for sikkerhed og stabilitet i en verden, hvor vold på alle niveauer var en integreret del af livet, og morgendagens velstand ikke var en selvfølgelighed.

"Herregården sikrede på den måde landsbysamfundet og var den ydre ring, der bandt godsets undersåtter sammen i forskellige relationer.
Modsat herskabets ofte nationale og internationale horisont, stoppede fæstebondens verden ofte ved herregårdens grænse. Det var inden for denne trygge grænse, at man boede, arbejdede og levede sit liv som fæstebonde fra vugge til grav", forklarer Pernille Roholt

Mens almuen tilbragte deres liv i skyggen af herregården og kun sjældent -hvis nogensinde - forlod godset så levede herskabet et anderledes prægtigt liv, præget af et internationalt udsyn og interesse. Eksotika såsom porcelæn blev en fast bestanddel af herskabets hverdag.

Verdenen blev op gennem 1700-tallet mindre og mindre for den herskende klasse, hvilket kunne aflæses i herskabets boligindretning og livsstil med bl.a. nye eksotiske madvarer og nydelsesmidler såsom kaffe og te, det stigende antal udlandsrejser og brugen af bl.a. det franske sprog i breve og dagbøger.

"På den måde adskilte herskabets liv sig markant fra bøndernes.
Det er blandt andet det, vi vil fortælle med foredragsaftenerne, der har fokus på henholdsvis bønder og herremænd", siger Pernille Roholt afslutningsvis.

I fire foredrag - fordelt på to aftener - vil fire faghistorikere fortælle om udvalgte aspekter ved livet på herregårdene i 1700-tallet.
Det koster 85 kr pr. aften og 150 kr for begge aftener. Prisen er inklusiv kaffe og kage. Tilmelding er nødvendig på 8648 3001 eller museumsbutikken@gammelestrup.dk.

6. marts 2012 kl. 19
Lektor Carsten Porskrog Rasmussen, Aarhus Universitet
Under Gud, konge, og herremand - 1700-tallet set fra landet
Arkivar Asbjørn Romvig Thomsen, Landsarkivet for Nørrejylland
Strukturer og skæbner - landbobefolkningens sociale muligheder 1750-1800

13. marts 2012 kl. 19
Museumsinspektør Annette Hoff, Horsens Museum
Barselsstue og tvættekoner, konfekt og keglespil - Herskabsliv på herregården
Cand.mag. ph.d.-stud. Dorte Kook Lyngholm, Aarhus Universitet
'Lov, ret og magt på 1700-tallets godser - godsejernes rolle i enevældens lokale retsvæsen

For yderligere information om foredragene kontakt Pernille Roholt, faglig sekretær ved Dansk Center for Herregårdsforskning på
pr(at)gammelestrup.dk eller T 8648 3001.