Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/02-14   -   Pressemeddelelse

Fastelavn er mit navn...

Fastelavn er en gammel tradition. Ordet betyder egentlig faste-aften og hentyder til aftenen før den lange fasteperiode, hvor man havde mulighed for at skeje ud en sidste gang - for eksempel med at slå katten af tønden. På landets herregårde fejrede man også fastens komme, og på Gammel Estrup kan man i år, for første gang siden den sidste greve, være med til fastelavnsfesten.

Fastelavn - en fest for alle
Fastelavn er en gammel tradition, som er blevet fejret på landet langt tilbage i tiden. Karle og piger legede forskellige lege og holdt typisk et stort gilde.

"I forbindelse med fastelavnsgildet red gårdskarlene rundt på heste i hele sognet for at samle penge ind til festen, og de kom også forbi herregårdene", fortæller museumsformidler Nick Schaadt.

Herskabet deltog ikke i karlenes festligheder, men de nød at se det store optog. Inde på herregårdene havde børnene udklædt sig med masker og fastelavnsris. Og om morgenen gik de så rundt og risede alle de voksne op og fik for eksempel et lille stykke chokolade.

"På den måde blev der fejret fastelavn både blandt herskabet og deres ansatte. Men mens det for grevefamilien mest var en børnefest, var det altså også en udpræget voksenfest blandt tjenestefolk og ansatte", forklarer Nick Schaadt.

Find prinsessekjolen og ridderkostumet frem

Fastelavnssøndag 2. marts inviteres alle børn og deres familier til fastelavn på Gammel Estrup. Her kan man være med til at slå katten af tønden, og der kåres selvfølgelig en kattekonge. I Herregårdskøkkenet kan man smage Husjomfruens gammeldags fastelavnsboller lavet på brændekomfuret. I klippeværkstedet kan man være med til at pynte herregårdens fastelavnsris.

Alle udklædte børn er desuden med i konkurrencen om en præmie fra museets butik.

Museet er åbent kl 10-16. Der slås katten af tønden kl 13. Entre til museet er 85 kr - børn under 18 år er gratis. Billetten gælder også til nabomuseet Dansk Landbrugsmuseum.

Pressekontakt

Marie Elkjær
Museumsinspektør
  +45 86 48 30 01

Firma

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning, Danmark

  +45 87 95 07 03

http://www.gammelestrup.dk/

Modtag nyheder fra Gammel Estrup - Herregårdsmuseet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater