28/02-14
-
Pressemeddelelse
Gammel Estrup efterlyser genstande til indretning af skovarbejderhus
Gammel Estrup - Herregårdsmuseet søger genstande til indretningen af et lille skovarbejderhus i skoven ved Gammel Estrup. Huset skal være en del af formidlingen om de mange jordløse arbejdere, der før i tiden var tilknyttet herregården.
I 1933 flyttede skovarbejder Niels Brøsted sammen med sin kone Mathilde og deres tre mindste børn ind i skovarbejderhuset, der ligger i den lille skov Lunden ved Gammel Estrup. Her havde Niels sin daglige gang, hvor han deltog i det hårde arbejde som blandt andet træfældning og genplantning af skoven.
"Det er en vigtig og efterhånden glemt del af hjem, skulle der også saves brænde til familiens eget brug. Så arbejdsdagen var ofte omkring 16 timer lang. Vi restaurerer nu Skovarbejderhuset, så publikum får mulighed for at opleve, hvordan skovarbejderne levede og boede dengang", forklarer museumsinspektør Klaus Højbjerg.
Genstande til Skovarbejderhus
Museet mangler dog en masse genstande til indretningen af huset og beder derfor offentligheden om hjælp. Huset skal nemlig indrettes, som det har stået i 1933, hvor skovarbejderen Niels Brøsted og hans familie flyttede ind i huset, så der skal fremskaffes alt fra husflidsarbejder og petroleumslamper til porcelænsplatter og malerier til væggene.
"Så hvis folk har genstande fra den periode, som de vil give til museet, hører vi meget gerne fra dem", siger Klaus Højbjerg, og fortsætter: "Vi forsøger at skabe så personligt et hjem som muligt. Så derfor gør det ikke noget, hvis genstandene er en smule slidt, og at de fortsat kan bruges".
Fokus på de 'glemte arbejdere'
Restaureringen og indretningen af Skovarbejderhuset er en del af et større projekt, der omhandler de arbejdere, der ikke ejede egen jord, men som var ansat under herregården.
Danmarkshistorien, der bliver formidlet igennem projektet. Generationer af danskere har fået fortalt historien om samfundets store arbejderklasse som noget, der knyttede sig til industrialiseringen i de store byer. Langt mindre beskrevet er historien om den store gruppe af jordløse landarbejdere, der var tilknyttet herregården som enten skov- og markarbejdere, køkkenpiger eller lugekoner", siger Klaus Højbjerg og fortæller videre at herregårdene helt frem til Anden Verdenskrig var en dominerende arbejdsplads på landet, der beskæftigede en stor del af landbefolkningen.
Skovarbejderhuset åbner for publikum 1. maj. Projektet 'De glemte arbejdere' er støttet af Arbejdsmarkedets Feriefond.
Hvis man har genstande, man vil donere til museets skovarbejderhus, kan man kontakte projektmedarbejder Christian Rudbeck på cr@gammelestrup.dk eller på T 8648 3001.
Pressekontakt
Marie Elkjær
Museumsinspektør
+45 86 48 30 01