02/09-14   -   Pressemeddelelse

Spændende foredragsrække om landarbejdere

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet stiller i efteråret skarpt på fortidens landarbejdere på de danske herregårde gennem tre spændende foredrag. Man kan blandt andet høre om fattige kvinder og uægte børn samt de retslige forhold mellem herremanden og hans folk og man kan opleve en personlig beretning fra en tidligere landarbejder ved herregården Gammel Estrup.

Herregårdsbegrebet forbindes ofte med adelsliv og luksus, men herregårdene spillede også en afgørende rolle for den almindelige danske landbefolkning, der ofte arbejdede på de store hovedgårde. Efterårets foredragsrække sætter fokus på disse jordløse arbejdere - en stor og differentieret gruppe, som de fleste danskere nedstammer fra.

"Gennem århundreder har herregårdene været centrum for de danske landarbejdere, der har været ansat på de store gårde og herregårde som daglejere, malkekoner, herregårdsbisser, høstarbejdere og meget andet. Disse jordløse arbejdere har traditionelt ikke været genstand for så meget opmærksomhed som arbejderne i industrien i byerne. Jeg glæder mig derfor meget over, at vi her i efteråret kan belyse denne side af den danske arbejderkultur", siger Marie Kirstine Elkjær, der er museumsinspektør ved Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.

Foredragsrækken skydes i gang med ph.d. Agnete Birger Madsens fortælling om fattige kvinder med uægte børn, der arbejdede som spindekoner, malkekoner og meget andet for de store gårde og herregårde i midten af 1800-tallet. Andet foredrag i rækken er ph.d. og herregårdsforsker Dorte Kook Lyngholms foredrag om herregårdenes arbejdere og tjenestefolks vilkår i 1800-tallet og om den institutionaliserede ulighed mellem herremanden og hans folk. Foredragsrækken rundes af med en varm og humoristisk øjenvidneberetning, hvor tidligere landarbejder Nikolaj Brøstedfortæller om livet som skovarbejder og landmand på egnen omkring Gammel Estrup gennem de sidste 50 år.

Kvindfolk og fattigfolk på landet omkring 1850
Agnete Birger Madsen har skrevet ph.d.-afhandling om levevilkår for ugifte mødre og uægte børn på landet i Danmark i midten af 1800-tallet, og hun vil onsdag den 24. september, gennem historien om Kirsten Andersdatter Kudsk og hendes datter Andresine, fortælle om de fattigfolk, malkekoner, daglejesker, spindepiger og syersker og meget andet, der boede uden for og arbejdede for de store gårde og herregårde.

Kirsten var en frasepareret kone, og hun skrev til Amtmanden ad flere omgange, og af de breve kan man udlede en masse om hendes liv og vilkår. Det sidste brev var en bønskrivelse om at slippe for en straf på vand og brød - hun var blevet grebet i hor.

Datteren Andresine var i en årrække tjenestepige på de store hovedgårde og herregårde. For hver nye gård også en ny graviditet. Andresine fødte seks uægte børn. Historien om Andresine og Kirsten Kudsk er en vigtig beretning om livet for en sjældent omtalt del af landarbejderne på de store herregårde i midten af 1800-tallet. Herregårdene udgjorde i datidens landbosamfund en af de få større arbejdspladser, hvor mange ugifte mænd og kvinder arbejdede sammen, og uægte børn var ingen sjældenhed.

Tjenestefolk og landarbejdere for retten i 1800-tallet
Ph.d. Dorte Kook Lyngholm retter i sit foredrag onsdag den 1. oktober fokus mod den store gruppe mennesker, der i 1800-tallet arbejdede på landets herregårde. Trods landboreformerne i slutningen af 1700-tallet bar forholdene for de mange jordløse arbejdere på godserne gennem hele 1800-tallet fortsat præg af den samfundsorden, der havde hersket gennem århundreder i landdistrikterne. Uligheden mellem godsejeren og hans folk var et integreret element i samtidens tjenestelovgivning, der i vid udstrækning var tilrettelagt for at tilgodese godsejernes behov.

Ph.d. og forsker på Dansk Center for Herregårdsforskning Dorte Kook Lyngholm fortæller om herregårdenes tjenestefolk og landarbejdere for retten i 1800-tallet.


Gennem sit arbejde med retssager fra 1800-tallets østjyske godser og herregårde, er Dorte Kook Lyngholm kommet helt tæt på forholdene for de lokale tjenestefolk og landarbejdere. Foredraget tager udgangspunkt i disse retssager, der bl.a. viser, hvor galt det kunne gå, hvis man rendte af pladsen eller var ulydig under høstarbejdet på herregårdsmarkerne. Sagerne illustrerer også den rå omgangsform, der til tider herskede i miljøet, hvor godsejerens ret til at prygle deres folk var hjemlet i lovgivningen. Der er også vidnesbyrd om, at pryglene gik den anden vej - og at straffen i så fald var hård. Dette var fx tilfældet, da 5 malkepiger fra Vosnæsgård i 1870 havnede i Randers arrest på vand og brød, efter at de havde kastet komøg efter mejeriforvalteren og tævet ham med deres malkeskamler ...

En landarbejders personlige beretning
Det tredje arrangement i rækken om herregårdens jordløse arbejderklasse er tidligere landarbejder Nikolaj Brøsteds personlige beretning om et langt og aktivt liv i Gammel Estrups nærområde, hvor han blandt andet har været i lære som skovarbejder og karl på flere store gårde og herregårde. Arrangementet finder sted mandag d. 6. oktober.

Nikolaj Brøsted gennem sin egen historie landarbejderne og forholdet til herregårdene for hen ved 50 år siden i en verden, der på mange punkter er markant anderledes end i dag.

Arrangementet foregår i Gammel Estrup- Herregårdsmuseets nyistandsatte Skovarbejderhus, som Nikolaj Brøsted husker fra sin barndom, hvor hans onkel og tante boede der med deres fem børn.

Forsker ved Dansk Center for Herregårdsforskning Signe Steen Boeskov fortæller desuden om museets arbejde med skovarbejderhuset, som der naturligvis vil være adgang til forbindelse med arrangementet.

parkeringsplads kl. 17. og køres i bus til Skovarbejderhuset via Liltved, hvor Nikolaj Brøsted på vejen vil fortælle om de historiske vidnesbyrd om områdets historie i tilknytning til Gammel Estrup. Efter foredraget bliver der serveret hjemmelavede håndmadder ved

Skovarbejderhuset, og kl. 19 kører bussen tilbage til Gammel Estrup -Herregårdsmuseet. Da hovedparten af arrangementet foregår udendørs, er varmt tøj og praktisk fodtøj en god ide.

Deltagere til arrangementet mødes på Gammel Estrups

ï‚· Foredragene finder sted 24. september, 1. oktober og 6. oktober. De første to i Gammel Estrups Riddersal og det sidste i Skovarbejderhuset i Lunden ved Gammel Estrup.

ï‚· Foredragene i Riddersalen begynder kl. 19 og varer et par timer med kaffe og kage fra Gammel Estrups herregårdskøkken i pausen. Foredraget i Skovarbejderhuset foregår fra kl. 17 til kl. 19 med servering af madpakker undervejs.

ï‚· Det koster 125 kr. pr. foredrag inklusiv kaffe og kage (madpakke) - 300 kr. for alle tre. Tilmelding er nødvendig på T 8648 3001 eller museumsbutikken@gammelestrup.dk