15/10-14   -   Pressemeddelelse

Få hele historien med Sansernes Herregård

Silketapeter, malerier, lysekroner, fine møbler, stukdekorerede lofter, bemalede gulve, gamle rustninger, porcelæn, potter, pander og kanonkugler: På Gammel Estrup er der en masse at se. Men nu er der også noget at høre, lugte, føle og smage. Museet har nemlig netop åbnet en særlig sanseudstilling i herregårdens historiske interiører. Udstillingen kan opleves til og med påske næste år.

Godt hundrede mennesker var mødt frem til åbningen af særudstillingen Sansernes Herregård, der løb af stablen i forbindelse med Kulturnatten på Djursland fredagen inden skolernes efterårsferie. De mange fremmødte kunne nyde en storslået 1700-talsmenu i Gammel Estrups Riddersal, møde grevinden i badet og komme med på særlige mørkeomvisninger i herregårdens sale og gemakker. Åbningen var startskuddet til udstillingen, der det næste halve år tilbyder publikum en museumsoplevelse lidt ud over det sædvanlige. Formålet med Sansernes Herregård er nemlig at få alle sanser i spil hos publikum.

Alle sanser i spil
I vores kultur er det på mange måder synssansen, der regerer. Vi ser Tv, får information via skærmene på vores pc og spiller på vores iPads og telefoner. Men sådan har det måske ikke altid været. Det viser Gammel Estrup med udstillingen, der tager de besøgende med på en sanserejse gennem husets mange rum. Der er blevet arbejdet med både lyd, følesans, lugt og smag, for museet vil nemlig gerne vise, hvordan udviklingen i vores sanser har ændret sig igennem tiden:

"Det er jo dejligt, at der bliver serveret lækkerier, her i Grevinde Augusta Winterfeldts soveværelse. Men det handler ikke bare om, at vi vil forkæle vores gæster. De små kager, der serveres, er såkaldte Capezzoli di Venere, som blev serveret i 1700-tallet. Det var lækkerier kun for de allermest velhavende, fremstillet af sukker, chokolade og spisekastanjer, og disse kager vidner om, hvordan smagen forandrede sig i 1700-tallet", fortæller museumsinspektør Klaus Højbjerg.

Det søde århundrede
De vesteuropæiske lande - herunder Danmark - havde i 1600-tallet etableret koloniriger, og resultatet blev, at sukker, chokolade, te og kaffe i 1700-tallet blev importeret i stor stil. For samfundets elite betød det en kraftig ændring af kosten; 1700-tallet blev det søde århundrede. Konfekt, kager og syltet frugt blev almindelige indslag på et veldækket bord. Hvor man tidligere stort set kun havde honning til rådighed som sødemiddel, resulterede grundlæggelsen af de caribiske sukkerrørsplantager nu i en sand sukkerrevolution, som vi stadigvæk kan siges at leve med eftervirkningerne af - danskerne har aldrig rigtig sluppet det søde 1700-tal.

Det var ikke kun den stærkt forøgede import af sukker, der fik verden til at smage anderledes i 1700-tallet; nye drikke slog igennem. Nok kendte man til te og kaffe i 1500 og 1600-tallet, men endnu i 1669, betragtedes det som noget sært og fremmed - selv ved det danske hof. Anders Bording, der var hofpoet skrev:

"I disse tider oplever man, at noget nyt og sært føres til de nordiske lande. Man kalder det «sukkerlade», «the» og «koffi». Men, om det er til nogen som helst gavn for danskerne, har jeg svært ved at finde ud af. Mange lovpriser det ellers, og meget bliver skrevet om det. At det er et lægemiddel, som kan drive alverdens sygdomme på flugt. Dog synes det mig mere at være virksomt af navn end af gavn. Jeg priser humle-øl og andre kendte drikke, frem for sligt fremmed kram, hvis kraft jeg ikke kender. Lad Indian og Tyrk fylde sig med sådant. Jeg har øl, vin og mjød, og det er hjælp nok til mig".

Anders Bordings skepsis over for de nye importerede varer delte forfatteren Ludvig Holberg (1684-1754) et stykke hen ad vejen, dog fandt han, at et mådeligt indtag af kaffe ikke var nogen skade til; ja det havde endda den fordel, at kvindfolk, som gik på mange visitter nu kom ædru hjem i modsætning til tidligere, hvor langt de fleste drikke nemlig indeholdt alkohol. 1700-tallets samfundselite fik, om man så må sige, en mere ædruelig smag end deres forgængere.

Få hele historien
Denne udvikling spejles også i Gammel Estrups udstilling. På et bord i husets Renæssancesal, der er indrettet med 1600-tals effekter, er der skænket vin i et af de fine pasglas, og man kan også dufte til snaps - eller brændevin, som det kaldtes i 1600-tallet. I modsætning hertil, dufter det mere ædrueligt af te og chokolade på husets 1. sal, hvor 1700-tallets historie fortælles.

De forskellige indslag af duft, smag og lyd underbygger således fortællingen om tidernes skiften på en sanselig måde, og når man som for eksempel i Rødestuen kan få lov til at smage, eller som i Renæssancesalen få lejlighed til at dufte, så læres historien på en anden måde. Man får mulighed for at lugte, smage og føle sig til viden om fortiden, og måske fornemme den som et rum for virkelige skæbner, virkelige liv, der levede og sansede som vi selv.