Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/02-15   -   Pressemeddelelse

Tre herregårde på én dag

Alle kan komme med på en moderne dannelsesrejse, når Dansk Center for Herregårdsforskning inviterer på bustur rundt til tre herregårde i Østjylland den 21. februar. Turen - der går til Sostrup, Ulstrup og Gammel Estrup - tager deltagerne med på sporet af "Den vilde Greve" Jørgen Scheel (1768-1825) og hans store europæiske dannelsesrejser i slutningen af 1700-tallet.

Turen går til tre af Jørgen Scheels østjyske herregårde, nemlig Sostrup, Ulstrup og Gammel Estrup. På herregårdene bliver deltagerne vist rundt, og historien om bygningerne og livet, der blev livet i dem, udfoldes:

"De tre huse afspejlede i den vilde greves samtid inspirationen fra Europa - i deres arkitektur, deres indretning og ikke mindst i det herregårdsliv, der førtes på og omkring dem. Der er en unik sammenhæng mellem de tre herregårde og tendenser i samtidens Europa, og det glæder vi os til at vise publikum", fortæller Signe Steen Boeskov, der er faglig sekretær ved Dansk Center for Herregårdsforskning.

Undervejs på busturene mellem herregårdene fortælles historien om Jørgen Scheels oplevelser på rejserne rundt i et Europa i forandring omkring år 1800. Og ikke mindst om det, han i sidste ende bragte med tilbage til lokalområdet, både af genstande og strømninger fra det store udland.

"Turens deltagere tages således med på en "dannelsesrejse", hvor fortællingen om Jørgen Scheels egne dannelsesrejser giver anledning til at opnå ny viden - ikke på skolebænken, men i bevægelse og ved besøg i de kulturhistoriske miljøer, på rejse", siger Signe Steen Boeskov.

Arrangementet støttes af Kulturring Østjylland og ligger i forlængelse af Dansk Center for Herregårdsforsknings omfattende arbejde med dannelse i forbindelse med Aarhus 2017. Alle kan deltage på turen, der begynder i Grenaa kl 8.30 og slutter samme sted kl 16.40. Det koster 350 kr at deltage, og prisen dækker både bustur, guide, entré til de tre herregårde samt frokost. Betaling via overførsel til Djurslands Bank, Reg.nr. 7260, kontonr. 2022856. Mrk.: Bus (husk at skrive navn på betalingen og medbring udskrift fra netbank el.lign.). Betalingen fungerer som tilmelding.

Billeder


Pressekontakt

Marie Elkjær
Museumsinspektør
  +45 86 48 30 01

Firma

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning, Danmark

  +45 87 95 07 03

http://www.gammelestrup.dk/

Modtag nyheder fra Gammel Estrup - Herregårdsmuseet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater