26/05-15   -   Pressemeddelelse

Danmark fejrer 100-årsjubilæum for stemmeret til fruentimmere og folkehold

Overalt i landet fejres 100-året for grundloven af 1915. Men hvad var det egentlig, der skete dengang i 1915, og årene op til? Hvad er baggrundshistorien for, at 'fruentimmere' i dag kan stemme og endda blive statsministre i Danmark?

I år udskrives der valg af Danmarks første kvindelige statsminister, Helle Thorning Schmidt. En begivenhed der ikke ville være mulig, hvis det ikke var for grundloven af 1915, der gav kvinder og tjenestefolk ret til at stemme og satte gang i udviklingen mod ligestilling mellem kønnene. Indtil da var stemmeretten forbeholdt danske rige mænd, hvilket udelukkede de såkaldte syv f'er: Fruentimmere, folkehold, fattiglemmer, fjolser, forbrydere, fallenter og fremmede. Dette betød, at det faktisk kun var 15 % af hele Danmarks befolkning, der var berettiget til at stemme.

"Det kan være svært at forholde sig til i dag, hvor stort set alle statsborgere over 18 år kan stemme, men det krævede en lang og sej kamp at nå hertil. Når vi i år fejrer 100 års jubilæum for grundloven af 1915, er det med taler, mad og festlige indslag. Men jubilæet giver først og fremmest anledning til at se tilbage på historien og på, hvorfor denne dag bør markeres og huskes", siger Britta Andersen, der er cand.mag og museumsdirektør på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, der som mange andre kulturinstitutioner landet over markerer grundlovsjubilæet 5. juni.

Kvindesindet som politisk uegnet
I dag er det utænkeligt, at en seriøs politiker skulle argumentere imod kvindernes ret til at stemme. Men fra slutningen af 1800-tallet var der en heftig debat, hvor både mænd og kvinder måtte kæmpe for at indføre denne ret, en debat der varede ikke mindre end 29 år fra det første lovforslag blev fremsat.

Første gang, der blev stillet et lovforslag om at give kvinder stemmeret, var tilbage i 1886 og igen i 1887 - begge gange med venstremanden Fredrik Bajer (1837-1922) i front. Bajer kunne ikke se, hvorfor kvinder ikke var ligestillet med mændene, men i stedet blev sidestillet med kriminelle og børn. I et indlæg, frembragt i forbindelse med 2. behandlingen af lovforslaget, sagde Bajer bl.a.:

"Jeg skal indrømme, at der naturligvis er Kvinder, som ikke kunne magte visse kommunale Opgaver. Men der er fuldt saa mange Mænd, der heller ikke kunne magte dem, og skulde det altsaa være en Grund, at der er Enkelte, der ikke kunne magte dem, skulde ogsaa Mændene udelukkes derfra, saa den Grund tror jeg ikke kan gjælde"

Trods Bajers logiske argumentation blev lovforslaget nedstemt - blandt andet med begrundelsen at kvindesindet ikke hørte hjemme i politik. Kvinden hørte med sin omsorg og empati hjemme i sit vigtigste job som hustru og mor - og der skulle hun blive. En af modstanderne af kvinders stemmeret var højrepolitikeren Carl Ploug (1813-1894), der i et indlæg uddybede, at han ikke mente, at kvinden havde færre evner end manden - de var blot anderledes fordelt. Han anså kvinden som værende stærkest i følelseslivet, mens manden havde sin styrke i forstandslivet.

Kvindelige kæmpere
Ikke mange år før Bajers indlæg og lovforslag i 1886, begyndte kvinderne at engagere sig i kampen om stemmeret. Dansk Kvindesamfund blev således stiftet i 1871, som den første kvindeforening i Danmark. Senere fulgte flere andre, heriblandt Kvindelig Fremskridtsforening, der specifikt kæmpede for valgret til kvinderne.

Når kvinderne debatterede, var det med forsigtighed, og en helt anderledes retorik end mændene. De anvendte den såkaldte kvinderetorik, hvor der blev brugt anekdoter snarere end håndfaste argumenter, og kvinderne talte ofte ud fra egne erfaringer, og ikke som eksperter. Men der var naturligvis undtagelser, og en af dem var Gyrithe Lemche (1866-1945), der i en tale i 1908 gjorde brug af skarpe vendinger:

"Den, som ikke er saa Fremsynet, at han kan se, at Kvindernes Ligestilling med Mændene vil blive den største Revolution, som Verden til Dato har oplevet, fordi den omfatter alle Klasser, alle Aldre, alle Nationer, - den, som er saa forstokket, at han ikke med Glæde hilser dette Lag af ny, Frisk Muld, som skyder op overalt i Samfundslivet, - den, som er saa naiv at tro, at man kan dæmme op for en Flod, som har sine Kilder snart i alle Verdens Lande, - ham tilkender vi Kvinder ikke tilstrækkelig Modenhed - ja, vi smiler af ham som af Barnet, der troede, det kunde tømme Havet med en Ske", lød det i talen fra Dansk Kvindesamfunds valgretsmøde i Rosenborghaven 28. juni 1908.

Flere andre kvinder gjorde sig bemærkede i årene op til og efter Grundloven af 1915 heriblandt socialdemokraten Nina Bang (1866-1928), der var en af de første ni kvinder, som blev valgt ind ved Rigsdagsvalget i 1918. Da Socialdemokratiet kom i regering i 1924, blev Nina Bang landets første kvindelige minister, og hun blev et forbillede for mange af de senere kvindelige politikere. I 1999 blev Nina Bang prisen uddelt for første gang, en pris der hvert år gives til en kvindelig, ung og lovende politiker.

Ligestilling i dagens Danmark
Debatten om ligestilling foregår stadig den dag i dag, hvor eksempelvis kvindekvoter i bestyrelser er et emne for langvarig diskussion. Grundlovsdag er således en anledning til at reflektere over vores demokrati historisk, men også i forhold til vores nutid og fremtid:

"Når vi på Gammel Estrup fejrer 100-årsjubilæum for grundloven af 1915, er det blandt andet med en tale af konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der vil tale om ligestilling i politik i Danmark og i udlandet. For hvor står vi egentlig, her 100 år efter kvinderne fik stemmeret? Dagen vil også give anledning til tanker og taler om demokrati generelt, da det jo ikke kun var kvinderne, der fik stemmeret i 1915, men også tjenestefolk", siger Britta Andersen og fortæller, at der også vil blive nedgravet en tidskapsel med forskellige artefakter, der alle beskriver tanker omkring vores demokrati i dag. Idéen er, at tidskapslen skal graves op igen om 100 år, og give fremtidens danskere et unikt indblik i deres demokratiske historie.

Programmet for grundlovsfejringen består indtil middag af taler fra de tre hovedtalere samt en række lokale og regionale politikere. Slagets gang styres af stand up komiker Carsten Eskelund. Om eftermiddagen kan børn og ung deltage i workshops om demokrati, og der er musik på scenen. Hele dagen er der salg af mad og snacks, kaffe og kage samt den særlige kvinde-øl, som museet lancerer til lejligheden. Herregårdskøkkenet er åbent, og der er gartis adgang til både Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og nabomuseet Dansk Landbrugsmuem

Grundlovsfejringen på Gammel Estrup er en del af temaet 'Kvindernes Herregård', hvor Gammel Estrup - Herregårdsmuseet stiller skarpt på kvinderne fra fine adelsfrøkener til simple tjenestepiger.