10/06-15   -   Pressemeddelelse

Herregårdsmarked med krudt, kanoner og klassisk fægtekunst

I weekenden 20.-21. juni kan man opleve alt hvad der hørte til soldaterliv og krig i 1700-tallet, når Gammel Estrup - Herregårdsmuseet inviterer til herregårdsmarked. I herregårdshaven kan man møde soldaterne, der har slået lejr og affyrer deres musketter og kanoner, og alle børn kan være med i fægteskolen, hvor man kan lære at fægte som en ægte adelsmand.

Herregårdsmarkedet på Gammel Estrup er landets eneste 1700-talsmarked.
I en hel weekend befolkes herregården af over hundrede mennesker, der er med til at give et helt unikt indblik i både bønders og adelsfolks liv i 1700-tallet. Markedet, der har været afholdt siden 2002, har i år særligt fokus på soldater og krig i 1700-tallet, og det er et tema, der kan få museumsfolkene op af stolene:

"Vi har simpelthen glædet os så meget til at have fokus på denne vigtige og farverige del af 1700-tallets historie. Hele århundredet er jo præget af uro og forskellige krige, og det var en vigtig del af livet for både adel og bønder i perioden", forklarer museumsinspektør Marie Kirstine Elkjær og fortsætter: "Samtidig er det et tema, som giver en masse formidlingsmæssige muligheder. For eksempel kan man opleve både kanonaffyringer, soldaternes eksercits og de unge adelsmænds fægtedueller. Man kan høre om amputationer og andre blodige indgreb, der fandt sted på feltlazarettet. Og publikum kan selv få lov at prøve musketterne eller deltage i fægteskolen".

Der var stor forskel på bønder og adel, når det angik krigstjeneste. Mens bønderkarlene blev tvangsudskrevet til landmilitsen og tjente som landsoldater med sparsom militær træning, var det adelmændenes rolle at lede tropperne som officerer, og krigskunst og krigsfærdigheder var en vigtig del af opdragelsen for unge adelsmænd.

Dagligliv og krig for høj og lav
På markedspladsen i Gammel Estrups borggård kan man opleve den højlydte og fortættede stemning, der var på 1700-tallets velbesøgte markeder. Her kommer bønderne ind og falbyder deres varer, håndværkerne demonstrerer de gamle teknikker, og man kan smage helstegt pattegris, røgede sild og overgæret øl mens gøglere og musikanter, betlere og strikkekoner forsøger at tjene en skilling. Inde i herregårdens storslåede sale og elegante gemakker lever adelsfolkene deres ekstravagante liv med store kjoler og pudderparykker, kortspil og musiceren, mens de indtager tidens luksusvarer som kaffe, te og chokolade.

"I 1700-tallet var der meget stor forskel på samfundets top og bund, og man talte ikke om lighed, som vi gør i dag. Eliten havde umådelige ressourcer i forhold til de almindelige bønder, og det var ikke nogen skam at fremvise de sociale forskelle. Derfor lavede man for eksempel såkaldte skuemiddage, hvor pøblen kunne defilere forbi de riges bord og se, hvad de fik at spise", fortæller Marie Kirstine Elkjær.

Æresduellen
Den 12. november 1720 mødte den dansk-norske søhelt Peter Tordenskjold og oberst Jacob Axel Staël von Holstein hinanden til en fægteduel. Duellen er en historie om sammensværgelser, intrigante adelsfolk, falske sekundanter og dødeligt alvor. I hvert fald ifølge den eneste øjenvidneskildring der står tilbage, nemlig af Tordenskjolds kammertjener Kold. Duellen havde et længere forspil med skænderier og slagsmål, som endte med, at Staël udfordrede Tordenskjold til duel. Tordenskjold blev af oberstens sekundanter overtalt til at tage imod udfordringen, og til at vælge kårder som duellens våben, på trods af Tordenskjolds ry som en dygtig skytte. Han troede i øvrigt at Staël slet ikke ville møde op, og havde derfor kun medbragt en såkaldt galanteri-kårde - en pynte-kårde. Tordenskjold tog fejl. Staël mødte op, og da Tordenskjold under duellen lavede en fejlmanøvre, jog obersten sin kårde ind under armen på ham, så klingen gik ud af skulderen. Tordenskjold forblødte i løbet af få minutter, og Staël tog flugten.
Tordenskjolds fatale duel er berømt, men udfaldet var langt fra enestående. Som mænd af ære måtte adelsmændene og officererne til enhver tid være parat til at forsvare sig mod æreskrænkelser. Det var en alvorlig sag, for tab af ære var ikke bare et spørgsmål om personlige følelser, det var også et spørgsmål om social status. Blev en adelsmand krænket, var han forpligtet til at besvare fornærmelsen med en udfordring. Gjorde han ikke det, stod tabet af ære ved magt, hvilket i ekstreme tilfælde kunne føre til social udstødelse.