Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/12-15   -   Pressemeddelelse

Herregårdsfruerne indtager køkkenet

Søndag den 20. december er det nutidens herregårdsfruer, der indtager køkkenet på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Anne Sophie Gamborg og Anna von Lowzow bager julekager på brændekomfuret efter deres familiers traditionsrige opskrifter.

Hele julemåneden kan man på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet opleve, hvordan man fejrede jul for 100 år siden, da herregården stadig var beboet.
Den gang var det husjomfru Otilie Olesen, der huserede i det store herregårdskøkken og i december måned havde travlt med juleforberedelserne til både herskabets og tjenestefolkenes julefest.

Den sidste søndag i advent i år er det imidlertid nutidens herregårdsfruer, der smøger ærmerne op og går i køkkenet på Gammel Estrup. Anna von Lowzow fra Estruplund og Anne Sophie Gamborg fra Møllerup indtager denne dag det store køkken og viser, hvordan de selv forbereder julen. De to lokale herregårdsfruer skal prøve kræfter med det gamle køkkenudstyr og bage julebag i det store brændekomfur.

Julebag efter familiens opskrifter
Dagens to hovedpersoner har fundet deres familiers traditionelle opskrifter på julebag frem. Der er lagt op til en spændende dyst om, hvem der fremstiller det lækreste bagværk, og der er store forventningerne til de gamle opskrifter: "Jeg er så privilegeret, at jeg er i besiddelse af min mormors opskrift på vaniljekranse - og den er helt exceptionel god", udtaler Anna von Lowzow.

De to herregårdsfruer påbegynder bagningen i Herregårdskøkkenet kl. 13:00, og vinderen af konkurrencen kåres af museumsdirektør Britta Andersen i Riddersalen kl. 15:00.
Børn og andre bagelystne gæster, der har lyst til selv at prøve kræfter med husets gamle opskrifter, kan besøge herregårdens julebageværksted.
Her kan man stifte bekendtskab med husjomfru Otilie Olesens originale opskrifter på julebag og bage sine egne peberkager.

Jul for herskab og tjenestefolk
I hele december måned kan man komme i julestemning på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Man kan opleve herregården smukt pyntet op med overdådige blomsterdekorationer, kranse og granguirlander, som det var højeste mode for ca. 100 år siden.

Man kan også se særudstillingen Jul for herskab og tjenestefolk anno 1918, og blive klog på, hvordan herregårdens beboere fejrede jul både i herskabets højloftede sale og tjenestefolkenes mere ydmyge domæne.

I weekenderne er der masser af juleaktiviteter for hele familien. Man kan bl.a. klippe historisk julepynt ved pejsen i den hyggelige Grønne Sal og hjælpe med at dekorere grevens juletræ. Eller man kan danse om det store juletræ og lytte til julens toner, når der er koncerter i Riddersalen og Kapellet på herregården. I borggården kan man varme sig med en kop hjemmelavet glögg og købe husflid og juletræer.

Billeder


Pressekontakt

Marie Aaberg Andersen
  8648 3001

Firma

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning, Danmark

  +45 87 95 07 03

http://www.gammelestrup.dk/

Modtag nyheder fra Gammel Estrup - Herregårdsmuseet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater