Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/04-16   -   Pressemeddelelse

Skovens Dag og 1. maj i Skovarbejderhuset



I anledning af 1. maj danner Skovarbejderhuset ramme om et spændende særarrangement for hele familien. Her kan man opleve tilværelsen for de skov-og landarbejdere, der for knap 100 år siden var tilknyttet herregården Gammel Estrup.

I anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag og Skovens Dag bliver dørene slået op til Skovarbejderhuset, hvor man kan få et glimt at livet som skovarbejder anno 1930. Herregårdsskoven vises frem, og man kan høre om dens brug, drift og historie.

"Vi vil rigtig gerne vise gæsterne, hvordan skovens arbejdere levede, hvad deres arbejde indebar, og hvordan de udnyttede alle de ressourcer, der findes i skoven. Hele familien hjalp til, hvor de kunne. Skovarbejdet var ofte et tomandsarbejde, så fællesskab, samarbejde og familie er i højsæde på sådan en forårsdag som 1. maj", fortæller museumsformidler Helle Ingerslev Kristensen fra Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.

Familiehygge i skoven
Hele familien kan være med, når museets formidlingsmedarbejdere iført tidstypiske dragter åbner dørene til det stemningsfulde lille hus. Måske er man heldig at se skovarbejderen arbejde med træ, og børn og barnlige sjæle kan slå sig løs med stylter, hinkesten og andre udendørs aktiviteter, som landarbejderbørnene for ca. 100 år siden.

Husmoderen tænder op i brændekomfuret og laver kaffe på Madam
Blå, eller serverer en kælderkold hvidtøl. Der bliver tændt op på bålpladsen ved huset og lavet mad efter historiske opskrifter. For kun 20 kr. kan man købe en varm portion suppe, et stykke sigtebrød og en pandekage som dessert.

Kl. 11 og 14 kan de særligt interesserede følge med Helle Ingerslev Kristensen på en kulturhistorisk vandring i skoven, hvor hun fortæller om herregårdsskovenes spændende historie.

Arbejdernes internationale Kampdag har været fejret den 1. maj siden 1889, og da skovarbejderfamilien i 1930 flyttede ind i det lille hus i Lunden, var Danmarks første arbejderparti allerede en realitet. I år er markeringen af 1. maj slået sammen med Skovens Dag, der er en landsdækkende tilbagevendende dag, der giver mulighed for at komme en tur ud i det fri og prøve forskellige aktiviteter.

Praktisk
- Arrangementet finder sted d. 1. maj kl. 10-15
- Skovarbejderhuset ligger i Lunden ved Gammel Estrup på vejen mod Randers
- Parkering kan ske på vigepladsen ca. 100 m. øst for huset
- Der er gratis entré til arrangementet

Billeder


Pressekontakt

Simone Wildau Hansen
Projektkoordinator
  8648 3001

Firma

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning, Danmark

  +45 87 95 07 03

http://www.gammelestrup.dk/

Modtag nyheder fra Gammel Estrup - Herregårdsmuseet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater