18/11-10
-
Pressemeddelelse
Danske So Like Dorian på italiensk/dansk miniturné
Da So Like Dorian udsendte ep'en Stranger EP på Geiger Records i foråret, fik de skæve og vindblæste folktoner anmelderne til at drage sammenligninger med bl.a. Sixteen Horsepower og Bon Iver. Referencer, der understreger den ofte mørke grundtone i musikken.
Nu gør So Like Dorian (alias sangskriver Rasmus Steffensen) sig klar til at drage ud i novembermørket med sangene. I denne uge går turen til Italien, hvor den står på to akustiske koncerter ved Adriaterhavskysten. Ugen efter giver So Like Dorian to danske koncerter i fuld bandopsætning, hvor Rasmus Steffensen får hjælp af trioen Red Ink, der også medvirker på Stranger EP. Her udvides udtrykket således med kontrabas, hylende sav, desperate kor og psykedeliske guitareffekter. I denne opsætning kan So Like Dorian opleves på Musikcaféen, Huset i Magstræde, København 25. november som del af en Geiger Records-labelaften med Er de sjældne og Stemmejernet feat. Kresten Osgood. Dagen efter går turen til Klub Husfred i Aalborg.
Om koncerterne udtaler Rasmus Steffensen: Rejsen og følelsen af fremmedhed har altid været en stor inspiration i So Like Dorian, så jeg glæder mig meget til at pakke rygsækken og tage denne musik ned til Adriaterhavet og publikummet dér. Og så glæder vi os selvfølgelig til at give den hele armen her i Danmark med to fuldt orkestrerede koncerter, inden vi helliger os arbejdet med det kommende album."
Turnéplanen ser ud som følger:
19/11 - Macondo, Senigallia, Italien
21/11 - Brevevita, Centobuchi (AP), Italien
25/11 - Musikcaféen, Huset i Magstræde, København (som en del af Geiger Records-labelaften m. Er de sjældne og Stemmejernet feat. Kresten Osgood)
26/11 - Klub Husfred, Huset, Aalborg
Læs mere om koncerterne og lyt til So Like Dorian på www.myspace.com/solikedorian eller på www.geigerrecords.dk.
Relevant information
http://www.geigerrecords.dk/