Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/11-12   -   Pressemeddelelse

80'er-børnene tager ansvar i ny generationsantologi

Børnene af 80'erne står med regningen efter kriserne, og skal bære samfundet fremover. I den ny generationsantologi "Gejst" tager de fat, blandt andet med støtte fra Mogens Lykketoft.

Finanskrise, økonomisk krise, gældskrise.
Eurokrise, klimakrise, energikrise og massiv ungdomsarbejdsløshed.
Historierne om hvor skidt det ser ud er der rigeligt af, mens fremtidsudsigterne for en generation med en fod i uddannelse og en på arbejdsmarkedet ser dystre ud.

Det præsenterer et historisk nybrud. Det mener i hvert fald 2 unge mennesker, som i kriserne har fundet inspiration til en generationsantologi:

"Vi kunne se, hvordan flere og flere af vores jævnaldrende blev arbejdsløse, og hvordan de dystre fremtidsudsigter tog fat i både os og ligesindede. Parallelt så vi at der ud af vores generation voksede projekter som indgydede håb - og gejst. Samtidig kunne vi jo konstatere at det er os, generationen af børn fra 1980'erne, som skal overtage samfundet ovenpå alle de her kriser. Derfor var det tid til at diskutere samfund", fortæller 27-årige Olav Hesseldahl, som er nyuddannet cand.mag. i filosofi.

Ønsker at skabe saglig debat

Hans samarbejdspartner, Christian Lildholdt Jensen, studerende i engelsk ved CBS, fortsætter:
"Derfor valgte vi at samle 25 vidt forskellige unge mennesker i 15 bidrag. De har alle fået mulighed for at give deres bud på, hvordan vi kommer fremad. Vores eneste krav til dem var, at de ikke kun måtte tale til deres ligesindede. De skulle gøre sig relevante og forståelige for os alle sammen", siger han, og fortsætter:

"Vi ser alt for mange steder, at vi kun diskuterer løsningerne på alle de her problemer med vores ligesindede, som vi allerede er enige med. Så giver vi hinanden ret og rykker længere væk fra dem, der har andre svar. Derfor vil vi opfordre til, at vi tager vores ansvar på tværs af generationen. Den samtale der kommer, når vi snakker på tværs af alle vores små kasser, har en stor demokartisk værdi."

Bidragene dækker en bred vifte af forskellige problemstillinger, og indeholder blandt andet bud på nationens fremtid, værdien af Public Service, måden hvorpå vi laver økonomisk politik og bankernes plads i samfundet. Derudover har folketingets formand, Mogens Lykketoft, skrevet forord, hvor han takker for det engagement, som bogen er et udtryk for.

Fakta: Gejst udkommer som gratis online e-bog den 22. november på www.gejst.org. Projektet er finansieret af Dansk Ungdoms Fællesråds Initiativstøtte. Bogen lanceres officielt den 28. november. Det sker på Litteraturhaus på Nørrebro i København, hvor der blandt andet er en paneldebat med deltagere fra 3 generationer, herunder både Henning Prins og Christoffer Emil Bruun. Læs allerede nu mere på facebook.com/gejstantologi

Relevant information

http://www.gejst.org


Pressekontakt


Firma

Gejst
Aldersrogade 43 c, 2. mf
2200 København N, Danmark

  60116435

http://www.gejst.org

Modtag nyheder fra Gejst på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater