11/04-11
-
Pressemeddelelse
London-traditioner flytter til Danmark
Gennem 220 år har britiske mænd slidt dørtrinet hos D.R. Harris & Co i St. James's Street i London, når de skulle købe barbergrejer, sæbe, aftershave og andet, der kunne bidrage positivt til en gentlemans velvære.
Nu kommer D.R. Harris & Co til Danmark med egen forhandler af de traditionsrige produkter, og dermed bliver det muligt at få præcis den gave til ham, der dyrker sit velvære gennem bl.a. vådbarbering med skum og blad, som han ønsker sig.
Det er web-butikken Gentlemen's Bazaar, der tager dele af det britiske sortiment ind på hylderne med de to berømte D.R. Harris & Co-serier Arlington og Marlborough.
De to serier udmærker sig, som andre britiske duftserier til mænd, ved at have en behagelig diskret duft, der sender signaler om en gentlemans stil og gode hygiejne uden at være for parfumerede.
Arlington-seriens duft har en "stilfærdig", men alligevel frisk, duft af citrus og bregne, der klæder mænd i alle aldre såvel til hverdag som til fest.
Marlborough-seriens duft er ligeledes yderst diskret, men præget af mere træagtige indtryk som cedertræ og sandeltræ, der som dufte har fået en bemærkelsesværdig renæssance i de seneste år.
Begge serier omfatter barbersæbe og -creme med fremragende egenskaber, når det drejer sig om opbygning af velduftende barberskum, samt aftershave-balsam og cologner.
Når det drejer sig om traditionelt barbergrej, barberkoste, skrabere, sæber cremer mv., i øvrigt, er Gentlemen's Bazaar også leveringsdygtig i produkter fra to andre af Londons traditionsrige butikker, verdens ældste barberforretning fra 1805, Truefitt & Hill, og familieforetagenet, Taylor of Old Bond Street.
Ingen af de britiske serier er afprøvet på dyr.
Yderligere oplysninger kan fås på www.gentlemens-bazaar.dk eller på telefon: 5125 1399
Relevant information
http://shop.gentlemens-bazaar.dk/