Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/01-11   -   Pressemeddelelse

Ulrik Hoff bliver årets Gentoftekunstner 2011

Ulrik Hoff bliver årets Gentoftekunstner 2011

Gentofte Kommune har kåret den koloristiske landskabsmaler Ulrik Hoff til Gentoftekunstner 2011. Han hædres med sin udnævnelse på en reception på Rådhuset torsdag d. 20 januar.


Hvert år i januar udnævner Gentofte Kommune en lokal, professionel kunstner som årets Gentoftekunstner. I 2011 er det den 72-årige maler og billedkunstner, Ulrik Hoff.

Siden sin debut som maler i 1968 har Ulrik Hoff beskæftiget sig med maleriet og det nære møde med naturen. Det tilbagevendende motiv og den uforlignelige inspirationskilde i Hoffs malerier er det nordsjællandske landskab omkring Arresø og Tibirke. Senere er det flade sønderjyske marklandskab omkring Møgeltønder også kommet til - og det har blandt andet gjort ham til hofmaler for Prins Joachim.

Ulrik Hoff har arbejdet vedholdende med sin fascination af den danske natur. Han har en eminent evne til at indfange det særlige lys og farvespil, der ligger i det horisontale grænseland mellem den høje himmel og den store, åbne vidde. Oftest er billederne tømt for mennesker, men alligevel rummer de et menneskeligt nærvær, der minder os om, at mennesker og naturen er en helhed.

Bysbarn
Ulrik Hoff er født og opvokset i Charlottenlund. Han har altid haft sin base i Gentofte Kommune, hvor han med talrige udstillinger på Galleri Knud Grothe og som højt skattet
kunstlærer ved FOF Gentofte gennem 35 år, har været en aktiv del af kunstlivet.

Med anerkendelsen som Gentoftekunstner følger en pris på 25.000 kr. Der vil blive afholdt reception for Ulrik Hoff torsdag den 20. januar på Gentofte Rådhus kl. 16, hvor venner og familie er inviterede.


Fakta om Ulrik Hoff
Ulrik Hoff (f.1938) er uddannet fra Det kongelige Danske Kunstakademi i 1966 som elev af Kai Mottlau, Palle Nielsen og Søren Hjort Nielsen. Hoff debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1968 og er i dag blandt andet repræsenteret hos Statens Kunstfond samt Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst. I 2008 modtog Ulrik Hoff Dansk Kunsts Hæderslegat. Læs mere om Gentoftekunstner 2011 på www.ulrikhoff.dk


Kontaktinformation:
Aukje Lepoutre Ravn, kunstkonsulent
Tel: 60107619

Relevant information

http://www.gentofte.dk


Pressekontakt


Firma

Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund, Danmark

  39 98 30 35
  29 37 94 87

http://www.gentofte.dk

Modtag nyheder fra Gentofte Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater