Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/02-11   -   Pressemeddelelse

Sund og aktiv i Gentofte

Med seks nye sundhedsinitiativer i 2011 ønsker Gentofte Kommune at fremme sund og aktiv livsstil blandt borgerne i Gentofte.

Børn og ældre, der får fælles aktivitet og sjov ud af helt ny robotteknologi. Små børn, der får sund livsstil ind allerede i børnehaven. Eller fysisk inaktive borgere, der inspireres til løbetræning og sundere kost. Det er bare nogle af de 'sunde' initiativer, som Gentofte Kommune sætter i værk i 2011. I alt seks nye sundhedsinitiativer for alle aldersgrupper skal være med til at sætte generelt fokus på sundhed i kommunen.

De nye initiativer skal ses i relation til en samlet sundhedsprofil for Gentofte Kommune, som blev offentliggjort for nylig. 'Hvordan har du det? 2010' er navnet på Region Hovedstadens hidtil største sundhedsundersøgelse, hvor Gentofte Kommunes borgere har svaret på spørgsmål om deres egen sundhed.

På nogle punkter adskiller borgerne i Gentofte Kommune sig fra regionens gennemsnit. F.eks. står det generelt bedre til med sundheden i Gentofte Kommune, og der er færre rygere. Borgerne har også generelt en større opmærksomhed på at spise sundt med færre overvægtige til følge. Og tallet for sygefraværet i Gentofte er også markant lavere end samlet for regionen.

Men i lighed med sidste undersøgelse fra 2008 er der flere i Gentofte end gennemsnittet med et risikabelt alkoholforbrug, flere med stillesiddende arbejde og flere som er fysisk inaktive.

Nemmere at vælge sundt
Gentofte Kommune har derfor planlagt seks helt nye sundhedsindsatser i 2011 målrettet kommunens borgere, så det bliver nemmere at vælge et sundt liv. Indsatsområderne er valgt, så både helt små borgere, unge, voksne og ældre borgere får ny inspiration til et sundere og mere aktivt liv. En forebyggende indsats, der leger sundheden ind i unge borgere og får dem til at vælge sundt resten af livet. Men også indsats over for de områder, hvor det står knap så godt til med sundheden i kommunen, nemlig det risikable alkoholforbrug og den fysiske inaktivitet.

Fakta om sundhedsprofil og sundhedsindsatser
Sundhedsprofilen kan læses på www.gentofte.dk, hvor du også løbende kan følge med i lanceringen af de seks nye sundhedsinitiativer hen over året. Her kan du også se de øvrige sundhedsfremmende tiltag i kommunen, f.eks. på idrætsområdet, hvor Gentofte Kommune især styrker breddeidrætten med 10 konkrete tiltag.
Sundhedsprofilens resultater bygger på registerdata og på en omfattende spørgeskema-undersøgelse, som er udsendt til 1273 tilfældigt udvalgte borgere mellem 16 og 79 år i kommunen.

Kontaktinformation:
Kirsten Kierkegaard, formand for socialudvalget, 39 65 38 08
Lisbeth Wilms, Forebyggelse og Sundhedsfremme, 39 98 30 50

Relevant information

http://www.gentofte.dk


Pressekontakt


Firma

Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund, Danmark

  39 98 30 35
  29 37 94 87

http://www.gentofte.dk

Modtag nyheder fra Gentofte Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater