Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/04-11   -   Pressemeddelelse

Ny plan for spildevandet

En øget indsats over for den kraftige regn og endnu bedre badevandskvalitet er blandt strategierne i kommunens nye spildevandsplan, der nu sendes i høring.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte tirsdag d. 5.4 kommunens ny spildevandsplan, der som det vigtigste øger tiltagene mod de kraftige regnmængder, en konsekvens af klimaforandringerne.
- Vi sætter nu turbo på indsatsen over for den kraftige regn og har afsat 572 millioner kroner over de næste 8 år til forbedring af hele spildevandssystemet. Pengene bruges til at separere vejvand fra spildevandssystemet, til anlæg af nye ledninger og bassiner, og til at renovere eksisterende afløbssystemer, siger Lisbeth Winther, formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Bedre badevand
Også den gode badevandskvalitet er der fokus på i den nye spildevandsplan. Helt konkret er det planen at etablere ekstra kapacitet i afløbssystemet ved Bellevue Strand, som skal reducere overløbet, når der er kraftig regn. Borgerne kan i øvrigt hele tiden holde øje med badevandskvaliteten via en sms-service, som man kan tilmelde sig på www.gentofte.dk.
Et andet centralt initiativ i spildevandsplanen er at gøre det mere attraktivt for borgerne at aflede regnvand på privat ejendom. Det vil sige, at borgerne kan få tilskud til at etablere nedsivningsanlæg, de såkaldte faskiner, på deres egen grund.
Det er kommunens plan at bruge de nyeste teknologier til at aflede regnvandet, bl.a. ved at deltage i udviklingsprojekter, som også inddrager borgerne aktivt.

Fakta
Der er de næste 8 år afsat 572 millioner kroner til forbedring af kommunens spildevandssystem. Spildevandsplanens perspektiv rækker frem til 2018 og sendes nu i høring de næste 8 uger.
De overordnede målsætninger i spildevandsplanen er:
Spildevandet skal transporteres væk på en sikker, energirigtig og effektiv måde.
Risiko for oversvømmelser som følge af kraftig regn skal minimeres i dag og i fremtiden. Det gøres bl.a. ved at separere vejvand fra spildevandssystemet.
Der skal være mindst mulig belastning af vandområder og strande, bl.a. via øget kapacitet i spildevandssystemet.

Kontaktinformation:
Formand for Teknik og Miljøudvalget Lisbeth Winther, 3990 5075
Natur og miljøchef Christian Madsen, 3998 8563
Kommunikationschef Mie Gudmundsson, 2938 2501

Relevant information

http://www.gentofte.dk


Pressekontakt


Firma

Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund, Danmark

  39 98 30 35
  29 37 94 87

http://www.gentofte.dk

Modtag nyheder fra Gentofte Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater