Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/05-11   -   Pressemeddelelse

Bedre it i kommunerne

33 kommuner i Danmark er med i en utraditionel it-klub, hvor formålet er at skabe billigere og mere effektiv brug af it.

Mere brugertilfredshed, mindre spildtid og kontante besparelser er blandt de positive resultater af et innovativt it-klubsamarbejde mellem en lang række af landets kommuner.
It-benchmarkklubben giver de 33 kommuner et unikt grundlag for at arbejde med en effektivisering af deres egen it-anvendelse. Samarbejdet er med til at give ny information om it-anvendelsen, fordi kommunerne får mulighed for at blive vurderet ud fra fastlagte parametre og blive benchmarket imod andre klubmedlemmer. I erfaringsudvekslingen bliver det tydeligt, hvilke tiltag, der virker og hvilke, der ikke virker. Tre it-chefer fra klubben siger om samarbejdet:
Vi har i Favrskov Kommune brugt samarbejdet til at udpege forbedringsområder på it-området, og det gav markant bedre resultater i næste måling, siger Henrik Brix, it-chef i Favrskov Kommune.
Benchmarkresultaterne har gjort, at vi løbende har fokus på at nedsætte spildtid i kommunen, hvorfor vi fortløbende oplever forbedringer på dette område, siger Henrik Pedersen, it-chef i Gentofte Kommune.
Det er meget positivt at lære af dem, der gør det bedst på forskellige områder, hvilket generelt er med til, at kommunerne samlet opnår en forbedring af resultaterne, siger Susanne Astrup, it-chef i Hedensted Kommune.

Kommuner gør det godt
I de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, er der sket en reduktion af spildtiden (f.eks. ved dobbeltarbejde, manuel håndtering og fejl/nedbrud) med mere end 2 arbejdsdage per it-bruger. Det svarer til en besparelse på 10 millioner kroner for en gennemsnitlig kommune.
Brugertilfredsheden er steget med 5 procent siden 2006. Kommunerne ligger 5 procent bedre på brugertilfredshed end sammenlignelige private virksomheder.
De deltagende kommuners samlede it-omkostninger ligger 25 procent under de tilsvarende omkostninger i store private virksomheder.

Fakta
Benchmark-undersøgelsen består af en 360 graders evaluering med særlig fokus på omkostninger, investeringer, brugertilfredshed, effektivitet, support, ledelse og styring af it-området samlet set.
33 kommuner har i samarbejde med IT Optima og KMD Consulting siden 2006 gennemført såkaldte DEK TIP benchmarkundersøgelser. DEK står for Den Effektive Kommune og TIP for Total It Performance.

Kontaktinformation:
Henrik Pedersen, it-chef i Gentofte Kommune, hp(at)gentofte.dk, telefon 2423 3581
Henrik Brix, it-chef i Favrskov Kommune, hbr(at)favrskov.dk, telefon 2029 5004
Susanne Astrup, it-chef i Hedensted Kommune, sa(at)hedensted.dk, telefon 7975 5550

Relevant information

http://www.gentofte.dk


Pressekontakt


Firma

Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund, Danmark

  39 98 30 35
  29 37 94 87

http://www.gentofte.dk

Modtag nyheder fra Gentofte Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater