Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/10-11   -   Pressemeddelelse

Vangede indvier forskønnet bydel og Dan Tur èlls Plads

Vangede bydel er moderniseret med et nyt lokalt handelsstrøg til glæde for handlende, børn, unge og ældre, som nu får et nyt grønt samlingspunkt og en helt særlig skulptur, der hædrer forfatteren Dan Tur èll. Det fejres med en stor indvielsesfest lørdag d. 15. oktober.

Vangede Bygade og Dan Tur èlls Plads er blevet forskønnet med støtte fra Realdania og Augustinus Fonden. Det fejres med en indvielsesfest lørdag den 15. oktober. Ved indvielsen løftes også sløret for en stor alfabetskulptur i jern på Dan Tur èlls Plads, som er en hyldest til den afdøde forfatter.

Bygaden er nu et grønt handelsstrøg med plads til, at både fodgængere, cyklister og biler kan færdes sikkert. Dan Turélls Plads har fået helt nyt liv med ny belægning, træer, alfabetskulptur og en bænk med plads til alle.

- Det er en stor glæde, at der med forskønnelsen er skabt en ny og flot ramme for det lokale handelsstrøg og samtidig et grønt og aktivt samlingspunkt i hverdagen, som tillige indbyder til leg og afslapning for både børn, unge og ældre, siger borgmester Hans Toft.

Ved indvielsen fejres også en stor alfabetskulptur skabt af kunstneren Kenn André Stilling. Skulpturen forestiller forfatteren og digterens arbejdsplads med alle alfabetets bogstaver, naturligvis med bogstaverne D og T som de største.

Alfabetskulpturen på den nye Dan Tur èlls Plads er omgivet af en 47 meter lang bænk, som indbyder til afslapning. Borgere, der tager et hvil, kan glæde sig over alfabetets finurligheder og muligheder, men også til en mere trafiksikker grøn Vangede Bygade. Bibliotekspladsen har også fået et løft bl.a. med ny belægning og metalfliser udsmykket med citater af Dan Tur èll. Borgerne har selv været med til at bestemme hvilke citater af Dan Tur èll, der udsmykker bibliotekspladsen.

- Der er skabt et fint byrum, som formidler overgangen mellem en stor trafikforbindelse og et mere sart byområde, og som skærmer dette område af. Resultatet er et fint og indbydende byrum i en forstad, og det vil være med til at give hele området i Vangede et løft, siger projektleder i Realdania Anne-Mette Gjeraa.

Fakta
· Vangede Bygade er efter forskønnelsen blevet til et grønt handelsstrøg med plads til, at både fodgængere, cyklister og biler kan færdes sikkert.
· Dan Tur èlls Plads har fået helt nyt liv med ny belægning, træer, alfabetskulptur og en 47 meter lang bænk. Det samme antal år, som Dan Tur èll nåede at blive.
· Forskønnelsen af Vange Bygade og Dan Tur èlls Plads er tegnet af 1:1 Landskab
· Indvielsesdatoen den 15. oktober er valgt, fordi det er Dan Tur èlls dødsdag. Han døde den 15. oktober 1993.
· Kunstneren Kenn André Stilling og Emil Nielsens Smedeværksted står bag alfabetskulpturen.
· Borgerne har via en afstemning bestemt en del af forskønnelsen af bydelen, nemlig hvilke citater af Dan Tur èll, der udsmykker Bibliotekspladsen.
· Forskønnelsesprojektet er blevet til med støtte fra Realdania og Augustinus Fonden.

Find flere oplysninger om forskønnelsesprojektet på www.gentofte.dk

Relevant information

http://www.gentofte.dk


Pressekontakt


Firma

Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund, Danmark

  39 98 30 35
  29 37 94 87

http://www.gentofte.dk

Modtag nyheder fra Gentofte Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater