Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/10-11   -   Pressemeddelelse

Ny skøjtehal til alle

Skøjteprinsesse, curling-entusiast eller ishockeyfan eller har du bare lyst til at prøve at stå på skøjter? Nu indvies en helt ny skøjtehal på Gentofte Stadion, som gør det lettere for alle borgere og foreninger at dyrke sport på is i Gentofte.

En ny ishal til træningsbrug på Gentofte Stadion indvies den 13. oktober som supplement til den allerede etablerede opvisnings-skøjtehal. Med den nye ishal er kapaciteten fordoblet til glæde for alle i kommunen, der dyrker sport på is. Både foreningerne og borgerne har nu endnu mere plads til at udfolde sig på isen. Den nye ishal har en særskilt curlingbane, der også giver bedre træningsmuligheder for sporten, både for curlingklubben og for borgerne.

- Med den nye ishal har Gentofte Kommune nu endnu bedre faciliteter for alle aktiviteter på is. Både borgere og foreningerne har nu mere plads til at boltre sig på, hvad enten man kaster sig over curling, kunstskøjtning eller ishockey, siger borgmester Hans Toft.

Ved indvielsen er mulighed for alle for at prøve forskellige is-aktiviteter af og bl.a. se opvisning af kunstskøjteløbere.

Åben ishal
Gentofte Kommune markerer indvielsen af den nye trænings-ishal ved at åbne dørene til isfaciliteterne i begge ishaller i uge 42, som er børnenes efterårsferie, og tilbyde gratis adgang til alle borgere.

Det er Gentofte Kunstskøjteløber Forening, Gentofte Curling Club og Ishockey Club Gentofte, der arrangerer forskellige aktiviteter for alle, der måske ikke har prøvet at dyrke sport på is før.

Alle, både børn og voksne, kan møde op og prøve f.eks. hvordan det er at spille curling. Der vil være instruktører, som hjælper med at sætte sporten i gang. Eller du kan komme forbi og få undervisning i kunstskøjteløb og lære at lave piruetter. Skøjterne kan du selv tage med eller leje i hallen.

IC Gentoftes Forældreforening arrangerer onsdag i vinterferien gratis isdisko for GFO børnene.

Få flere praktiske oplysninger og læs mere om åbningstider på www.gentofte.dk

Kontaktinformation:
Leder og Idræt og fritid Anders Munch Skovgren, amr@gentofte.dk, 29 25 00 51

Relevant information

http://www.gentofte.dk


Pressekontakt


Firma

Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund, Danmark

  39 98 30 35
  29 37 94 87

http://www.gentofte.dk

Modtag nyheder fra Gentofte Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire