30/01-12
-
Pressemeddelelse
Nyt gæstehus skal styrke dagplejen
Gentofte Dagplejes nye gæstehus "Villa Bagatelle" skal øge pasningssikkerheden for børn i dagpleje og være nyt møde- og legested for alle dagplejegrupper.
Der kommer nyt liv i det tidligere dagcenter for ældre på Jægersborg Allé, Villa Bagatelle, når den gamle herskabsvilla genåbner 2. februar som gæstehus for Gentofte Dagpleje.
Gæstehuset skal fremover være fast pasningstilbud for alle børn i dagplejen, når den faste dagplejer er syg eller fraværende. Desuden bliver huset nyt møde- og legested for alle kommunens dagplejegrupper.
- Med Villa Bagatelle øger vi fleksibiliteten i kommunens dagpleje til glæde for alle. Huset vil også øge trygheden for børn og forældre, når den faste dagplejer er syg eller fraværende, da børnene vil kende huset og de ansatte i forvejen, siger borgmester Hans Toft.
I Villa Bagatelle får børn og dagplejere bl.a. mulighed for at være sammen på tværs af de etablerede legestuegrupper og boltre sig på den nyanlagte legeplads.
Udover dagplejen, er det også planen, at eksempelvis kommunens sundhedspleje samt mødre- og netværksgrupper skal kunne bruge huset i både dag- og aftentimerne.
Villa Bagatelle ligger på Jægersborg Allé 147 og åbnes officielt af borgmester Hans Toft den 2. februar kl. 14.30.
Kontaktinformation:
Direktør i Børn, Unge og Forebyggelse, Frank E. Andersen, fea(at)gentofte.dk tlf. 3998 5001
Leder af Gentofte Dagpleje, Helle Mazanti, hm(at)gentofte.dk tlf. 3998 4080
Relevant information
http://www.gentofte.dk
Firma
Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund,
Danmark
39 98 30 35
29 37 94 87
http://www.gentofte.dk