17/04-12
-
Pressemeddelelse
Unge fra Europa mødes til North European Innovations Camp i Gentofte
Den står på Poetry-Slamming, lego, sport, kreativitet og fællesskab, når europæiske unge samles i Gentofte for at udvikle innovative kompetencer og løse konkrete udfordringer, stillet af fem internationale virksomheder samt Ministeriet for Innovation, Forskning og Videregående Uddannelser.
Gentofte Kommune bringer lokale unge sammen med unge fra Norge, Spanien, Tyskland og Polen. De i alt 40 elever i alderen 15 - 17 år skal samarbejde om at finde løsninger på konkrete opgaver, stillet af 5 udvalgte samarbejdspartnere på en 48 timers non-stop Innovation Camp i Gentofte. Når campen afsluttes den 20. april, vil virksomheder og presse blive præsenteret for løsningerne.
Fokus på innovation og globalisering
Campen er et led i Gentofte Kommunes vision "Læring uden grænser" og har fokus på at understøtte de unges innovative kompetencer, så samfundet og de unge kan klare sig i fremtiden.
- Ved at give de unge mulighed for at mødes omkring nogle konkrete, fælles udforinger på denne camp, ønsker vi at bidrage til at udvikle og styrke de unges innovative kompetencer og lyst og vilje til at samarbejde også på tværs af landegrænser. Vi lever i en stadig mere globaliseret verden, og vi bør se bl.a. internationale partnerskaber med andre unge og virksomheder som en både naturlig og særdeles nyttig del af denne verden, siger borgmester Hans Toft
North European Innovation Camp
Den 15.- 17. april skal de unge rystes sammen og lære hinanden at kende blandt andet via Poetry-Slamming, LEGO workshops, fysiske udfordringer, virksomhedsbesøg og oplæg. Den 18. april bliver de unge inddelt i grupper og præsenteret for de seks samarbejdspartnere og de opgaver, som de skal løse. Herefter går de 48 timer med gruppearbejde i gang i Kranhallen på Ungdomsskolen i Gentofte.
De seks samarbejdspartnere, der deltager på campen, er McDonalds, Green Peace, Shell, Microsoft, Advice People samt Ministeriet for Innovation, Forskning og Videregående Uddannelser.
Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen.
Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri.
Kontaktinformation:
Borgmester i Gentofte Kommune Hans Toft, telefon 39 98 00 01, borgmesteren(at)gentofte.dk
Direktør for Børn, Unge og Fritid i Gentofte Kommune Frank E. Andersen, telefon 39 98 50 01, fea(at)gentofte.dk
Relevant information
http://www.gentofte.dk
Firma
Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund,
Danmark
39 98 30 35
29 37 94 87
http://www.gentofte.dk