30/04-12
-
Pressemeddelelse
Gentofte stemmer med mobilen
Borgerne i Gentofte kan nu bruge deres smartphone som stemmeseddel. Første gang ved skolebestyrelsesvalget i maj.
Økonomi- og indenrigsministeriet barsler med at give landets kommuner lov til at afholde digitale valg til kommunalvalget næste år. Den mulighed får forældre i Gentofte allerede i maj måned i år, når der er skolebestyrelsesvalg i kommunen. Her bliver det for første gang muligt at stemme både via pc og smartphone.
- Digitale og mobile løsninger øger fleksibiliteten for borgerne og er service, når borgeren selv har tid og lyst, siger Økonomidirektør i Gentofte, Jens Peter Friis.
Gratis app
For at stemme digitalt skal borgeren enten logge på kommunens selvbetjeningsløsning Genvej over pc'en eller bruge MobilGenvej, der er en ny, mobil app-udgave af løsningen.
Genvej nås via www.gentofte.dk/genvej mens MobilGenvej hentes gratis i Apples App Store eller i Google Play.
På de syv skoler, hvor der er afstemningsvalg, har forældrene mulighed for at stemme deres kandidater ind fra den 30. april til og med 10. maj.
Kontaktinformation:
Økonomidirektør Jens Peter Friis. JPF@gentofte.dk tlf. 3998 3004
Kommunikationschef Mie Gudmundsson, MIEG@gentofte.dk tlf. 2938 2501
Relevant information
http://www.gentofte.dk
Firma
Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund,
Danmark
39 98 30 35
29 37 94 87
http://www.gentofte.dk