Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/10-12   -   Pressemeddelelse

Genbrugsordning med sociale og miljømæssige gevinster

En ny genbrugsbutik skal give psykisk sårbare borgere mulighed for støttet beskæftigelse og for at blive opkvalificeret i forhold til arbejdsmarkedet. Varerne i butikken skal indsamles via kommunens genbrugsstation.

Psykisk sårbare mennesker kan have svært ved at honorere kravene og finde fodfæste på et tempofyldt arbejdsmarked. Derfor søsætter Socialudvalget i samarbejde med Teknik- og Miljøudvalget nu et nyt projekt, iGenbrug, der skal hjælpe psykisk sårbare i arbejde i støttede rammer. Samtidig skal projektet være med til at mindske den samlede mængde affald og samfundets udledning af CO2.

- Med iGenbrug ønsker vi at skabe arbejdspladser for en gruppe borgere, der har behov for særlig opmærksomhed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Vi kan tilbyde dem nogle trygge rammer, hvor der tages hensyn til den enkeltes behov, siger formand for Socialudvalget, Kirsten Kierkegaard.

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Lisbeth Winther, glæder sig også over projektet:

- Udover at skabe vigtige arbejdspladser for en særlig gruppe mennesker, er jeg rigtig glad for, at vi får skabt en genbrugsordning, der kan være med til at formidle budskabet om genbrug og bæredygtighed til vores borgere, siger Lisbeth Winther.

Butik åbner efter nytår
I første omgang opstilles en container på kommunens midlertidige genbrugsstation ved stadion, hvor borgere kan donere effekter til projektet såsom brugte møbler, elektronik, litografier, bøger, værktøj, porcelæn og keramik. Det bliver kun muligt at aflevere genbrugseffekter, da genbrugsstationen ønsker at undgå problemer med klunseri.

iGenbrugs medarbejdere vil siden istandsætte og videresælge effekterne fra en butik, der forventes at åbne i begyndelsen af 2013 på en endnu ukendt adresse. Senere får iGenbrug et hus til indsamling af effekterne på den nye genbrugsstation ved Vintapperrampen, når denne genåbner i starten af 2013.

iGenbrug får plads til 12-14 psykisk sårbare borgere, der vil blive støttet i arbejdet af jobcoaches, der arbejder med at opkvalificere og formidle jobs til borgere med særlige behov. Alt overskud fra salget går til videreudvikling af projektet.

Kontaktinformation:

Formand for Socialudvalget Kirsten Kierkegaard, KIKI@gentofte.dk tlf. 3965 3802
Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Lisbeth Winther, LWI@gentofte.dk tlf. 2299 7337
Centerleder for Job- og Aktivitetscenteret, Ann-Christina Matzen Andreasen, ACMA@gentofte.dk tlf. 4528 0530.
Kommunikationschef Mie Gudmundsson, MIEG@gentofte.dk tlf. 2938 2501

Relevant information

http://www.gentofte.dk


Pressekontakt


Firma

Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund, Danmark

  39 98 30 35
  29 37 94 87

http://www.gentofte.dk

Modtag nyheder fra Gentofte Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater