10/10-13
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
 Farttavler ved flere skoler
            
            Gentofte Kommune opsætter elektroniske farttavler ved flere af kommunens skoler. Kommunen ønsker at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for skoleeleverne.
I løbet af efteråret opsættes der 10 elektroniske farttavler ud for yderligere seks skoler, der ligger ved mere trafikerede veje - Baunegårdsvej, Dyssegårdsvej, Fredensvej, Kildegårdsvej og Hellerupvej. 
Kommunen indfører samtidig fartbegrænsning på 40 km/t om morgenen og eftermiddagen, hvor der er flest skoleelever på vejene. Resten af døgnet gælder den almindelige fartbegrænsning på 50 km/t. 
"Fart er et særligt fokusområde i kommunens Trafikpolitik", fortæller Lisbeth Winther, formand for Teknik og Miljøudvalget, "og vi håber, at farttavlerne vil gøre bilisterne ekstra opmærksomme på skoleeleverne og få dem til at sætte hastigheden ned i myldretiden." 
Farttavlerne vil vise fartbegrænsningen på 40 km/t om morgenen og eftermiddagen. Resten af døgnet vil farttavlerne vise bilisternes hastighed.
Kontaktinformation:
Formand for Teknik og Miljøudvalget (C), Lisbeth Winther, lwi@gentofte.dk, telefon 3990 5075
Leder af Plan og Projekt, Per Tidemand, ptid@gentofte.dk, telefon 2912 8832
Kommunikationskonsulent,Charlotte Laursen, calu@gentofte.dk, telefon 3998 3039
              
        
Relevant information
        
                                http://www.gentofte.dk
            
              
      
      
              
      
      
        
        Firma
        
        Gentofte Kommune
        Bernstorffsvej 161
        2920 Charlottenlund,
                  Danmark
        
        
                  
  39 98 30 35 
                          
  29 37 94 87
        
                  
          
http://www.gentofte.dk