23/06-09
-
Pressemeddelelse
Nyt download site tilbyder tracks fra kun 7,95 kr.
Online shopping skulle gerne gøre dagligdagen lettere, men indtil nu har man skulle finde sin elektronik et sted og sin musik, film og lydbøger et andet sted. Men det laver online shoppen Getmore.dk nu om på.
Getmore.dk, der til dagligt er kendt som landets største online shop indenfor forbrugerelektronik - udvider nu med download af musik, film og lydbøger i tæt samarbejde med shop2download, som står for selve handelsdelen.
Fremover kan man via hjemmesiden www.getmore.dk finde siderne Getmore Music, Getmore Movies og Getmore Audio books. Her finder man på nuværende tidspunkt over 2,8 millioner sange, 2700 film og 307 lydbøger - og flere kommer hele tiden til.
Getmore.dk er indenfor elektronik verdenen kendt for deres yderst konkurrencedygtige priser. Samme strategi holder Deres forretningspartner på download shoppen, som ligger op til hård konkurrence mod fx Itunes og Bilka. Derfor kan en af de nyeste singler hentes for helt ned til 7,95 kr., og en filmnyhed kan fx lejes for 19,95 kr. eller købes for 99,95 kr.
Interessant marked
Marked for media download er stærk stigende, og befolkningen har efterhånden taget de nye formater til sig. Flere bogforlag har droppet udgivelserne af lyd CD'er, og satser i stedet på download delen. Alene på lydbøger til download er salget steget med 277 procent fra 2007 til 2008.
"Det er et yderst interessant marked, som uden tvivl bliver fremtiden" fortæller den Kommercielle Direktør hos Getmore A/S Steen Mortensen.
Over al forventning
Getmore Music, Getmore Movies og Getmore Audio books blev lanceret tirsdag den 9. juni. "Vi har oplevet virkelig stor interesse på de første dage efter lanceringen. Det er absolut gået over al forventning" afslutter Steen Mortensen.
Som en del af lanceringen har man mulighed for at leje storfilmen "The Curious case of Benjamin Button" med Brad Pitt fra tirsdag den 16. juni for kun 5 kr. i en begrænset periode.
Facts om Getmore.dk
Getmore er Danmarks største webshop med et produktsortiment på mere end 50.000 varer indenfor Computer hardware, software, forbrugerelektronik, mobiltelefoner, spil og konsoller.
Getmore modtager omkring 550.000 ordre årligt og har på nuværende tidspunkt over 350.000 tilfredse kunder.
Getmore holder til i Ishøj, hvor både kontor, lager og de 30 ansatte er samlet.
Getmore er godkendt af e-handelsfonden hvilket indebærer, at der stilles store krav til kundens sikkerhed, service samt at betalingen først bliver trukket på deres konto når varen er afsendt. E-handelsfonden tildeler e-mærket til virksomheder og organisationer, der lever op til lovgivningskrav og e-handelsfondens særlige krav om korrekt og etisk adfærd på nettet.
Relevant information
http://getmoremusic.shop2download.com