22/10-09
-
Pressemeddelelse
Getmore.dk er den mest anbefalede danske elektronik forhandler
Ny dansk undersøgelse viser at Getmore.dk er den mest anbefalede danske webshop indenfor forbrugerelektronik og IT hardware.
Det konkluderer en ny undersøgelse som analysehuset Userneeds har foretaget for Webbureauet Dwarf, hvor over 2000 danskere er blevet spurgt om, hvilken webshop de mener, er den bedste ud af alle nationale og internationale webshops. Blandt top 10 er Getmore.dk den eneste danske webshop indenfor forbrugerelektronik og IT hardware.
"Vi er naturligvis meget beærede over at danskerne har valgt Getmore.dk som den WEBSHOP man helst vil anbefale indenfor vort segment" udtaler Kommerciel Direktør Steen Mortensen, efter at have læst undersøgelsen.
Ser frem til internationalisering
Getmore.dk har i løbet af det sidste års tid, fokuseret meget på de indre linjer for at forbedre deres egen udviklede IT platform, vareflow, reklamationshåndtering og kundeservice. De kan nu se at arbejdet begynder at bære frugt. "Vores IT platform er grundstenen i vores forretning, den gør os helt unik og skalerbar indenfor alle brancher, hvilket har været en kæmpe fordel for os." fortæller Steen Mortensen.
Firmaet arbejder nu på en internationaliseringsplan, hvor der for tiden arbejdes på at tilpasse IT platformen til de enkelte lande. "Den ovennævnte undersøgelse bekræfter os bare i at vi er på rette vej, og har stort uudnyttet markedspotentiale ude i Europa" fortæller Steen Mortensen.
"Tingene går noget langsommere end vores ambitioner, men med det rette kapitalindskud ved vi at www.getmore.dk kan blive til en af Europas førende webshops. Så kan man jo håbe at den rette investor læser dette" udtaler Steen Mortensen med et smil på læben. En fusion med en kapitalstærk partner er også en mulighed.
Getmore A/S har allerede med meget få midler formået at skabe en årsomsætning på over ¼ milliard danske kroner. Derfor forventes det at man som minimum kan omsætte for over 2 milliarder danske kroner efter internationaliseringen.
Hviler ikke på laurbærrene
I de lyse og hyggelige lokaler der huser webshoppen, hviler man dog ikke på laurbærrene efter skulderklappet. "Der arbejdes intenst på banebrydende nye funktionaliteter på www.getmore.dk, som vil få stor betydning for vores fremtidige position" afslutter Steen Mortensen.
Kilde: www.Dwarf.dk/shopexcellence
Facts om Getmore.dk
Getmore er Danmarks største webshop med et produktsortiment på mere end 100.000 varer indenfor Computer hardware, software, forbrugerelektronik, mobiltelefoner, spil og konsoller.
Getmore modtager omkring 550.000 ordre årligt og har på nuværende tidspunkt over 400.000 tilfredse kunder.
Getmore holder til i Ishøj, hvor både kontor, lager og de 30 ansatte er samlet.
Getmore er godkendt af e-handelsfonden hvilket indebærer, at der stilles store krav til kundens sikkerhed, service samt at betalingen først bliver trukket på deres konto når varen er afsendt. E-handelsfonden tildeler e-mærket til virksomheder og organisationer, der lever op til lovgivningskrav og e-handelsfondens særlige krav om korrekt og etisk adfærd på nettet.
Relevant information
http://www.getmore.dk