28/04-09
-
Pressemeddelelse
Nyt stærkt erhvervsnetværk i Slagelse
De erhvervsdrivende i Slagelse og omegn får en enestående mulighed for at udvide deres kundekreds via strukturerede netværksmøder. Virksomhederne i og omkring Slagelse kan se frem til, at mødes en i gruppe med andre erhvervsdriftige mennesker til livlige og udviklende morgenmøder hver 14. dag i Slagelse Erhvervsråds mødelokale Løvegade 7. 2.sal, 4200 Slagelse.
Det er erhvervs- og salgsnetværket GLOBAL-Network, der i samarbejde med kommunikations- og relationseksperten, Mette Alleslev, udvider netværket med en gruppe i Slagelse onsdag den 13. maj. Hermed er der i alt 21 GLOBAL-Networkgrupper på landsplan. Mette Alleslev inviterer firmaer i Slagelse og omegn til at gæste et netværksmøde i GLOBAL-Network. Her får de en forsmag på, hvordan de kan møde nye samarbejdspartnere og få kontakter til nye kunder via netværket.
GLOBAL-Networks hovedformål er at skabe værdi for deltagerne, der kan aflæses på bundlinjen. Deltagerne udvider deres egne forretningsnetværk samtidig med, at deres personlige og professionelle kompetencer styrkes. Networking skaber tillidsfulde relationer, og tillidsfulde relationer fører til nye forretningsforbindelser, der i sidste ende giver flere kunder til den enkelte virksomhed. Netværkets deltagere er ambassadører for hinanden. Derved når den enkelte ud til nye kontakter og samarbejdspartnere. Endvdere styrkes deltagernes kompetencer gennem GLOBAL-Networks brancheforedrag og den personlige feedback på egen virksomhedspræsentation, personlig fremtoning etc. Mette Alleslev driver i dag firmaet SamtaleAkademiet, der arbejder med styrkende Kommunikation, relationer og personligt lederskab. Mette Alleslev har arbejdet med pædagogik, samarbejde, ledelse og kommunikation i det offentlige i 26 år før hun blev selvstændig.
Netværk for Mette Alleslev er at hjælpe hinanden med det, vi nu kan - være gavmilde uden at tænke hjælpen som en byttehandel. I 2008 kårede erhvervsnetværket Morgendagens Heltinder hende som rollemodel og supernetværker. Mette Alleslev er dybt betaget af netværks forunderligheder. Fx ved vi aldrig, hvem der kender hvem, og pludselig har vi drømmekunden i hus. Hun bruger selv sine netværk til at få nye kontakter og kunder på den sjove måde. Mette Alleslev forventer, at samarbejdet med GLOBAL-Network hjælper deltagerne med at øge omsætningen ved at dele viden, erfaringer og ikke mindst relationer, så det er både personligt og økonomisk rentabelt for den enkelte virksomhed.' I Slagelse vil jeg,ligesom i Ringstedgruppen, lægge særlig vægt på, at deltagerne har indflydelse på, hvad der er på dagsordenen, samt hjælpe deltagerne til at blive knivskarpe og konkrete, så de med stolthed kan fortælle andre om deres ydelser og produkter,' siger Mette Alleslev.
"Mette har med stor succes startet gruppen i Ringsted og ved hvordan netværket skal drives. GLOBAL-Network konceptet er rammerne for deltagerne, og det vil blive præget lokalt til Slagelse området og virksomhederne i netværket" udtaler Jan Brøgger, partner i GLOBAL-Network.
GLOBAL-Network i Slagelse starter onsdag den 13. maj I Slagelse Erhvervsråds mødelokale på 2. sal. Efterfølgende mødes vi tirsdag i lige uger kl. 8 til 9.45. Alle der er interesseret i at deltage som gæst er velkommen til at kontakte Mette Alleslev. Tilmelding er nødvendig. enten på telefon 22325443 eller ma@GLOBAL-Network.com
Om GLOBAL-Network
GLOBAL-Network er Danmarks hurtigst voksende erhvervs- og salgsnetværk, der henvender sig til alle mennesker, der har interesse i at skabe mere værdi i sin virksomhed. Deltagerne i GLOBAL-Network skaber nye forretningsforbindelser, hvor de anbefaler hinanden til potentielle kunder, styrker hinandens faglige kompetencer og deler viden i en frisk tone. GLOBAL-Network har en klar strategi om at blive det førende erhvervs- og salgsnetværk i Danmark til fordel for netværket.Læs mere på www.global-network.com/Slagelse
Relevant information
http://www.global-network.com/Slagelse.html