Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/12-09   -   Pressemeddelelse

Nyt erhvervsnetværk arbejder for hurtig adgang til flere kunder og samarbejdspartnere

GLOBAL-Network er med sine 10 måneders levetid i Odder stadig et nyt og ukendt netværk for mange i lokalområdet. Det gøres der nu noget ved, så du som lokal erhvervsdrivende får endnu en mulighed for, at gøre en god forretning og skabe udbytterige kontakter.

D. 15. december bydes der på morgenmad og networking på Norsminde Kro. Det er nemlig på den lokale og meget eftertragtede Kro at netværket holder til.

Du skal være morgenfrisk og klar på at udbrede kendskabet til din egen virksomhed alt imens, du også kan møde andre erhvervsdrivende.

Mini-messe: Der er på dagen opstillet små stande med inspiration fra gruppens faste deltagere som selvfølgelig også er meget interesserede i at høre hvad du laver og hvilke kunder du har brug for.

Som gæst på Mini-messen opfordrer mødeleder Anita Hummelshøj Mikkelsen til, at du medbringer foldere, vareprøver, visitkort eller lignende. Der vil nemlig være et bord hvor alle gæster kan placere egne materialer, så andre deltagere også får øje på dig.

Lise Buttle som er fast deltager af GLOBAL-Network Oddergruppen udtaler: "Jeg ser meget frem til mini-messen, da den jo virkelig åbner op for, at vi erhvervsdrivende får et endnu bedre kendskab til hinanden og også får mulighed for at udveksle viden, erfaringer, kontakter og udfordringer."

Mini-messen er også en god mulighed for at samarbejde med de i forvejen eksisterende erhvervsnetværk. GLOBAL-Network ser nemlig disse som sine mulige samarbejdspartnere, idet alle jo arbejder for at støtte, udvikle og vækste de lokale virksomheder og forretninger.

Arrangementet begynder kl. 8.15 og varer 1½ time. Program og tilmelding fås hos mødelederen, Anita Hummelshøj Mikkelsen, via mail am@global-network.com - Tlf.: 28740002

Om GLOBAL-Network
GLOBAL-Network er Danmarks hurtigst voksende erhvervs- og salgsnetværk, der henvender sig til alle mennesker, der har interesse i at skabe mere værdi i sin virksomhed. Deltagerne i GLOBAL-Network skaber nye forretningsforbindelser, hvor de anbefaler hinanden til potentielle kunder, styrker hinandens faglige kompetencer og deler viden i en frisk tone. GLOBAL-Network har en klar strategi om at blive det førende erhvervs- og salgsnetværk i Danmark til fordel for deltagerne.
Læs mere på www.GLOBAL-network.com/Odder.html

Relevant information

http://www.GLOBAL-network.com/Odder.html


Billeder


Pressekontakt


Firma

GLOBAL-Network ApS
Solhøj Vænget 3
2750 Ballerup, Danmark

  +45 22 46 42 63

http://www.global-network.com

Modtag nyheder fra GLOBAL-Network ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater