11/05-10
-
Pressemeddelelse
Succesen i erhvervsnetværk smitter af på alle
Driftige erhvervsfolk i Odense mødes hver 14. dag til netværksmøder i GLOBAL-Network. Alle er bevidste om hvorfor de kommer. Man kommer netop for at lade succesen fra andre virksomheder smitte af på hinanden. Lære af andres succes gennem sparring og læring for at blive bedre til at netværke sig til flere forretninger.
"Vi er professionelle mødeledere, og vores ansvar er at gøre det nemt og spændende for deltagerne" siger Kim Tapping, mødeleder for to grupper i Odense og en i Svendborg. Han fortsætter: "Vores gæster og deltagere kommer for at udbrede kendskabet til deres virksomheder og produkter og derfor møde andre med samme mål. Hele vores koncept er netop baseret på, at alle ved hvem alle er, inden man går fra mødet til sin travle hverdag", slutter Kim Tapping, der til daglig er direktør i virksomheden Peoplebiz, der er specialiseret i ledelsesrådgivning, rekruttering og headhunting.
"Succesen smitter af som guldstøv fra den ene til den anden", siger Ivan Braun, der til dagligt driver den succesfulde IT-support virksomhed, Compulance. "En stor del af Compulances vækst, kommer fra min ihærdige indsats i GLOBAL-Network", fortæller Ivan Braun, med stor energi i sine øjne.
Det er for længst forbi med besværlige forretningsmetoder og danskerne netværker som aldrig før. Et af de største netværk i Danmark er det danske netværk, GLOBAL-Network. Som det hurtigst voksende netværk, er der nu 42 grupper i Danmark og målet er klart: Møderne skal være rentable og friske for deltagerne, samtidigt med at man giver hinanden uvurderlig vidensdeling. Møderne holdes i en struktureret, og dynamisk atmosfære, hvor grupperne er nøje sammensat med spændende deltagere. Gæster er altid velkomne og vigtige for at møderne bliver dynamiske.
I Odense mødes grupperne på Hotel Ansgar i Odense C. Netværket er åbent for nye deltagende virksomheder. Nærmere information og tilmelding fås hos mødeleder Kim Tapping på tlf. 40 79 66 55, kt@GLOBAL-Network.com eller se mere på netværkets hjemmeside www.GLOBAL-Network.com/Odense.html .
Om GLOBAL-Network
GLOBAL-Network er Danmarks hurtigst voksende erhvervs- og salgsnetværk, der henvender sig til alle mennesker, der har interesse i at skabe mere værdi i sin virksomhed. Deltagerne i GLOBAL-Network skaber nye forretningsforbindelser, hvor de anbefaler hinanden til potentielle kunder, styrker hinandens faglige kompetencer og deler viden i en frisk tone. GLOBAL-Network har en klar strategi om at blive det førende erhvervs- og salgsnetværk i Danmark til fordel for deltagerne.
Relevant information
http://www.GLOBAL-Network.com/Odense.html