16/08-10
-
Pressemeddelelse
Førstehjælp til netværks gruppe i Glostrup
Netværksgruppen GLOBAL-Network i Glostrup, har fået ny mødeleder Pernille Als, lokal erhvervsdrivende fra Vestegnen, som til dagligt har virksomheden "Livreddende Førstehjælp"
Her tilbyder hun udover førstehjælpskurser også underviser i elementær brandbekæmpelse og stresshåndtering. I samme moment er de faste morgenmøder rykket til Café Regnbuen, Glostrup svømmehal, som en stribe af erhvervsdrivende allerede har fundet deres vej til, da det foruden at være hyggelige selskabslokaler og mødelokaler, også giver de erhvervsdrivende mulighed for i dagtimerne at leje de store lokaler til møder, kurser o. lign.
"Cafe Regnbuen og Fritidscenteret er glade for at GLOBAL-Network har valgt at lægge deres møder og bespisning i Cafe Regnbuen ,det har stor betydning for os at det lokale erhvervsliv hermed får kendskab til Cafeens eksistens da en stor del af vores aktiviteter ligger i at levere menuer her i huset - og ud af huset til møder, mærkedage, receptioner, kantineordninger m.m." siger forpagter Bent Hansen.
Gruppen mødes hver 14. dag til morgenbord, hvor de styrker deres faglige kompetencer gennem brancheforedrag, personlig feedback mv. og samtidig skaber gode muligheder for salg og referencer i gruppen. "Vi valgte stedet, fordi vi fandt det både lokalt og egent til vores morgenmøder, passer godt ind i vores koncept", udtaler Jan Brøgger partner, GLOBAL-Network.
Onsdag den 9. juni vil der være morgenmad og networking i lokalerne i Glostrup svømmehal på Christiansvej 2, 2600 Glostrup. Det er nemlig i Glostrup svømmehal at netværket holder til. Man skal være klar allerede fra morgenstunden og frisk på at udbrede kendskabet til sin egen virksomhed alt imens, man også kan møde andre erhvervsdrivende.
Netværket er åbent for nye deltagende virksomheder. Du kan høre nærmere hos mødeleder Pernille Als tlf. 25 47 19 38 eller se mere på netværkets hjemmeside www.GLOBAL-Network.com
Om GLOBAL -Network
GLOBAL -Network er Danmarks hurtigst voksende erhvervs- og salgsnetværk. Det henvender sig til alle mennesker, der har interesse i at skabe mere værdi i sin virksomhed. Deltagerne i GLOBAL -Network skaber nye forretningsforbindelser, hvor de anbefaler hinanden til potentielle kunder, styrker hinandens faglige kompetencer og deler viden i en frisk tone. GLOBAL -Network har en klar strategi om at blive det førende erhvervs- og salgsnetværk i Danmark til fordel for deltageren.
Relevant information
http://www.GLOBAL-Network.com/Glostrup.html